Spis efter tallerkenmodellen – også når du er gravid

Når jeg kostvejleder tager jeg udgangspunkt i tallerkenmodellen. En meget nem måde, at indarbejde den sunde livsstil uden, at skulle måle og veje maden. Og ej heller følge en bestemt kostplan, men mere gå efter en bestemt fordeling af kostgrupperne. Her tænker jeg på, at ca. 1/2 er grønsager og/eller frugt. Gerne 2 stykker frugt om dagen. Dernæst 1/4 protein. Det være sig mælkeprodukt, bønner/linser eller animalsk (kylling, fisk etc.). Og dernæst 1/4 drøj kulhydrat i form af brød, knækbrød, ris, pasta, grød, kartofler etc.

Jeg anbefaler også, at du som gravid spiser efter denne tallerkenmodel og på den måde holder fast i, at du 3 gange om dagen får sund og nærende mad. Den ekstra sult/forbrænding du har som gravid, kan du så bruge på snacks udover dette. Bare du er opmærksom på, at det ikke medfører, at du indtager for lidt rigtig mad. Det jeg erfarer fra dem jeg hjælper med kosten under graviditeten er, at når mængden af snacks, såsom kiks, chokolade etc. bliver for stort, så indtages der omvendt også for lidt af den rigtige mad. Og det er ikke optimalt for, hverken dig eller din baby.

Jeg tilstræber hver dag – efter bedste evne – at indtage nok af den rigtige mad med 3 sunde hovedmåltider. Og så er der også plads til, at jeg kan indtage kage, chokolade etc. ind i mellem uden, at den samlede mængde af mad bliver for stor.

På billede ser du dagens aftensmad:-)


Anbefalede produkter

Online efterfødselsforløb
Efterfødsel - også længe efter

Et individuelt træningsforløb, som er funderet på videnskab og 100 % skræddersyet til dig. Det er sjældent for tidligt og helt sikkert aldrig for sent at komme i gang.

Bestil efterfødselsforløb Læs mere om forløbet her

Bogen: Sund Graviditet
9 måneder før – 9 måneder efter

Bogen inspirerer og guider dig til alle aspekter af en sund graviditet, så du kan få øget velvære med færre gener og mindre vægtøgning både før og efter din graviditet.

Bestil bogen hos Arnold Busck Læs mere om bogen her

Skriv et svar