Næsten alle mine kunder beskriver de kan mærke og se forskel på deres hud, når de begynder at tage fiskeolie. At den ser flottere og mere glansfyldt ud. Og ofte når folk har spurgt til min hudpleje henviser jeg netop til effekten af at tage fiskeolien med de essentielle omega 3 fedtsyrer. I min gravidbog har jeg også beskrevet hvor godt det er i forbindelse med graviditet. Men ikke desto mindre har jeg været stoppet med at tage fiskeolien mens jeg har været gravid her i 4 omgang. Det skyldes at jeg altid – som i flere år – har taget fiskeolien om morgen i forbindelse med min morgenmad. Og mens jeg har været gravid har min appetit om morgenen ikke været den samme. Læs: Den har været mindre. Har tvunget mig selv til at spise bare lidt morgenmad og har i den forbindelse ikke ”fundet” plads i maven til fiskeolien.
Har forsat min sædvanelige hudpleje rutine i ansigtet. Der har jeg ikke mærket nogen forskel. Men huden på min krop er som ugerne er gået blevet mere og mere tør. Så tør at den har kløet som en besat. Og at jeg som et resultat har fået små sår på både arme, ben og ryggen. Skrev derfor til lægeveninden, da jeg næsten ikke kunne falde i søvn om aftenen. Føltes som om jeg havde fået fnatJHendes svar var: ”Baby tager for sig på din bekostning af de essentielle fedtsyrer, så begynd endelig med fiskeolien igen.” Jeg er nu begyndt at tage den om aftenen, da det føles mere okay lige nu. I forhold til hudpleje på kroppen har jeg brugt en helt neutral bodylotion uden parfume. Dertil svarer lægen: ”Bodylotion er ikke så godt, da vandindholdet er for højt og fedtindholdet for lavt til at den rigtig hjælper, hvis først huden er blevet tør. Hun anbefalede derfor at jeg købte Decubal med det højeste fedtindhold – hele 70 procent. Efter bare to dage med fiskeolie og den fede creme stoppede det med at klø.