Det spørgsmål fik jeg fra en af de yngre kvinder jeg vejleder, som er gravid for første gang. Og aldrig tidligere havde haft udfordringer med bækkenbunden. Hun følte, at hun havde sværere ved, at “fange” -> aktivere bækkenbunden både når hun lavede knibeøvelser og øvelser generelt.
Dertil er svaret:
“Ja, progesteron får underlivet til at hæve lidt op og så er det vanskeligt at holde tæt. Det ses også hos kvinder i overgangsalderen, der får sekvens p-piller. Her er sidste fase af piller med progesteron og der har kvinder svært ved at holde tæt lige op til menstruation. Det er der faktisk også almindelige kvinder der oplever. Har man menstruation, producerer det gule legeme (stedet på æggestokken, hvor ægget er brister fra) progesteron. Derfor kan kvinder have svært ved at holde tæt op til menstruation og i de første dage af menstruationen.”