Hvorfor hæver min krop?

Som højgravid er det hele fantastisk at være i vand. At føle lethed i kroppen. At føle sig vægtløs. Pigerne har prøvet at tage et billede af mig liggende i spaen. De griner for de siger at billede ligeså godt kunne bruges til forsiden af Camilla Läckberg krimi. Prøvede ellers at få maven til at komme op i vand overfladen. At gå i vand er rart her i uge 38, hvor kroppen godt kan hæve. Bliver også kun værre af at der er varmt.

Cirka 75 procent af alle gravide kvinder lider af opsvulmede ankler og fødder. Den gravide krop indeholder ganske enkelt mere væske, herunder mere blod og fostervand. En lille smule hævelse er således ikke unormalt, men går det ikke væk efter en god nattesøvn, bør du kontakte din læge, da det kan være tegn på svangerskabsforgiftning.

Ud over hormonerne har også kosten og dit aktivitetsniveau indvirkning på hævelser. En overflod af mindre gode kulhydrater (søde sager, kager, hvidt brød osv.) vil helt naturligt forårsage lagring af væske i kroppen. For hvert gram kulhydrat, der lagres, lagres 3 gram vand oveni. Det betyder, at hvis du spiser for meget, kan din oppustethed skyldes din kostsammensætning. Stillesiddende arbejde kan også medføre hævede ben. Venepumpeøvelser og i det hele taget bevægelse er de bedste råd. Min egen erfaring er, at efter en lang dag med benene nedad, er det bedst først at bevæge dem, så strække ud og til sidst smække dem op på sofaen. Kombineret med at smide sig i vandet som på billede her.


Anbefalede produkter

Online efterfødselsforløb
Efterfødsel - også længe efter

Et individuelt træningsforløb, som er funderet på videnskab og 100 % skræddersyet til dig. Det er sjældent for tidligt og helt sikkert aldrig for sent at komme i gang.

Bestil efterfødselsforløb Læs mere om forløbet her

Bogen: Sund Graviditet
9 måneder før – 9 måneder efter

Bogen inspirerer og guider dig til alle aspekter af en sund graviditet, så du kan få øget velvære med færre gener og mindre vægtøgning både før og efter din graviditet.

Bestil bogen hos Arnold Busck Læs mere om bogen her

Skriv et svar