Jeg er i god form, og i alle mine graviditeter har jeg formået at træne med den samme vægt i øvelserne, som jeg altid har gjort. Så jeg synes selv, at jeg er forholdsvis stærk.
Men at stå nede i et fitnesscenter og bære på en eller anden given vægt med hel lige ryg i et kontrolleret miljø er altså en hel anden følelse, end at have en 14 kilo tung livlig dreng på armen eller som på billede sovende. Det er væsentligt hårdere med den levende vægt end en død fitness maskine.
Vi bor på 5. sal., så det er i hvert fald en gang om dagen, hvis ikke flere, at jeg bærer Sebastian op til 5. sal. Og igen så synes jeg selv, at jeg er i ret god form, men jeg vil ærligt indrømme, at det er virkelig hårdt. Når jeg kommer til 3. sal, skal jeg lige stoppe op for at få pusten. Jeg prøver selvfølgelig også at få ham til at gå selv, og det lykkedes halvdelen af vejen, når han ikke er træt.
Jeg husker engang under et af mine utallige kurser i USA, hvor jeg har læst min træning, fysioterapi og kostvejledning, en læge, der fortalte en interessant historie: Vi talte om, hvor hårdt det er for kroppen at være gravid, og om at risikoen for bækkenløsning øges, hvis man får børn tæt på hinanden; Har man haft bækkenløsning under sin ene graviditet, og der så kun går et år, inden man er gravid igen, så er man næsten sikker på, at ”få glæden” af en bækkenløsning igen. Der var nogle spørgsmål til lægen om den stærke kvindekrop. Lægen sagde, at han ville komme med et sødt og sjovt svar, som ikke er videnskabeligt, men som var noget, han engang havde læst om indianerne.
I indianerkulturerne var der en regel om, at manden kun måtte gøre sin kvinde gravid hvert tredje år. Dette skyldtes at man havde fundet ud af, at hvis kvinden fik børn lige efter hinanden, så svækkede de gruppen og sænkede farten, når indianerstammen pakkede deres ting og rejste fra sted til sted.
Det kan jeg virkelig godt relatere til. Jeg føler heller ikke, at jeg har nogen som helst fart, når jeg højgravid bærer på mit toårige barn.
Så jeg synes bare, det var en meget sød historie, og som lægen sagde, så er det jo ikke videnskabeligt, men at det omvendt giver god mening, at der går tre år, inden man har genvundet sin styrke og kroppen helt er kommet sig over graviditet og fødsel. At man er vågen om natten, man har ammet, og bækkenbunden, maven, bindevævet har været under hårde prøvelser.
Jeg kan i hvert fald mærke, at det er hårdt for kroppen at få børn lige efter hinanden. I forhold til op og ned på en cykel og ind og ud af autostole havde det været væsentligt nemmere, hvis det havde været et barn, der var en anelse mere selvhjulpen. Og der er jo ret stor forskel på om man er to år eller tre-fire år.
Jeg har mange unge kvinder hos mig, der har fået to-tre børn lige efter hinanden. Og selv om de er unge, så har de problemer med deres ryg, bækken eller bækkenbund. Så det skal man også have med i overvejelserne, når man går med tanken om at få børn. Under alle omstændigheder gælder det, at jo bedre du har forberedt kroppen – altså jo stærkere den er – jo bedre og hurtigere kan du blive stærk igen.
ps. mine medarbejdere drøfter pt. hvem indianer far er sammen med, mens indianer mor kommer sig:-)
