At føde et barn kan ikke sammenlignes med noget andet i denne verden. Det tror jeg alle kvinder, der har født et barn kan give mig ret i.
Da jeg var gravid med mit første barn var jeg i begyndelsen af graviditeten meget bange for at føde og kontaktede den gang et privat hospital med det formål, at bestille et kejsersnit. Det kunne man ikke. Og i takt med at graviditeten skred frem og jeg dels forenede mig mere og mere med min egen krop og min jordemor fandt jeg mere og mere ro ved tanken om en vaginal fødsel. Ikke at du som første gangs fødende gør dig noget begreb om, hvad du går ind til. Det gode er, at når maven i slutningen af graviditeten bliver virkelig stor og kroppen mere og mere besværet. Bare at vende sig i sengen kan være en udfordring. Så kommer du mentalt til et punkt, hvor du bare tænker, nu skal det barn bare ude. Koste hvad det vil. På en god måde jo. For den følelse gør også, at man er klar til, at kæmpe sig igennem den fysiske proces det er, at føde et barn.
Jeg har mødt flere læger, der har sammenlignet det, at føde et barn med en fysisk præstation. At løbe en marathonløb. Jeg har som ung løbet 5 marathon løb. Herunder på den Kinesiske Mur. Og jo det var hårdt. Men at føde er hårdere. Det som er hårdt under fødslen er naturligvis selve smerten, men også det faktum, at du er helt uden af kontrol. Når først kroppen sætter i gang er din opgave at følge med. Der er ingen stop knap. Under et marathon løb kan det godt være det er fysisk hårdt og dine led og lunger gør ondt, men du har til enhver en tid den mulighed, at stoppe op. Mange forsætter alligevel trods smerte, men bare det faktum, at du har muligheden giver dig et mentalt råderum.
Under mine fødsler har jeg sagt: ”jeg kan ikke mere” og ”jeg vil ikke” og mine jordemødre har fortalt, at det er helt helt normalt. Jeg er på alle måder fascineret af menneske kroppen. Det er årsagen til, at jeg har det job jeg har. Og at kroppen dels kan skabe et nyt menneske og dernæst føde som vi gør, er ekstremt fascinerende. Det faktum, at kroppen helt af sig selv sætter i gang og skaber de kraftfulde veer, der presser dit barn ud. Det er et mirakel hver gang det sker.
