Jeg har tidligere skrevet om den gode fysiske effekt ved, at gå lange ture med sin barnevogn. Jeg har faktisk ikke kun skrevet et, men flere indlæg og har ofte postet dagens skridt på min instagram profil. Ikke kun 10.000 skridt. Nogle gange 15.000 skridt og flere dage op mod 20.000 skridt. Det har givet en helt masse frisk luft. Både når solen har skinnet som på billede og også nu her, hvor det er koldt med en hætte trukket godt op over ørerene og skilufferne fundet frem.
Jeg fik taget billede til bogen til netop det kapitel, der handler om effekten af daglig motion. Og de lange gåture har kæmpe effekt på din energiomsætning – læs: forbrænding, hvis du ønsker, at tabe dig nogen kilo. Og det kombiner din morrolle med din træning, uden at skulle tage i fitnesscenter oftere end godt er. Jeg selv bruger træningen i fitnesscenter til, at gøre mig stærk både i mave og ryg. Herunder at integrere træningen af bækkenbunden. Og kombinere det også med øvelser for rundere baller og tonede arme.
Vi har smilt meget af den gamle Odder barnevogn. Mig gør det glad og flere i familien har grint. ”Hvorfor har i sådan en gammel sag”, sagde min svoger til Allan. Svaret var, at det vil Lotte gerne.
Jeg havde den gamle barnevogn stående i kælderen længe før jeg mødte Allan og længe før jeg blev gravid med min efternøler. Men huske kunne jeg, at der i kælderen et sted stod den barnevogn som jeg havde brugt til mine to andre børn. Op kom den noget støvet, men efter en god omgang sæbe og Rodalon var den god som ny. Synes jeg i hvert faldJ For mig har det i hvert fald kæmpe følelsesmæssig betydning og så mange gode minder, at jeg kan lægge mit tredje barn i den samme barnevogn. Jeg kan sagtens se, at mange af de nyere barnevogne er meget mere handy og kommer lettere rundt her i det indre København. Ja, de kan jo lige frem køre sidelæns og det er en fordel i København K. Men de er så små og ej så robuste tænker jeg. En Odder barnevogn er lidt lige som en Volvo. Her føler jeg mit barn ligger sikkert og godt. Og den har fået punkterfri dæk. Det havde den ikke tidligere, hvilket var et stort problem netop pga. hvor vi bor.
Nå men nu er den gamle driftsikre barnevogn så blevet foreviget med dette billede fra i sommer, hvor Sebastian var 9 uger gammel og vi tog alle billederne til den kommende bog. Og som sagt synes Allan det er lidt sjovt.
Jeg havde fra start haft en plan om, at være super effektiv med bogen. Og få lagt indlæg op på bloggen her mere eller mindre hver eneste dag. Det tænkte jeg ville være let, når jeg sad og arbejdede med bogen. Det er det faktisk også for arbejdet med undersøgelser og beskrivelser af øvelser afsted kommer meget let et spændende indlæg. Men der var nogen som stjal min tid. Og han hedder Sebastian og er nu 9 måneder.
Nu rykker Gyldendal massivt i den anden ende, for at få leveret et færdigt manus. Og som sagt havde jeg troet, at jeg for længst ville være færdig. Har været alene med de to andre børn. Det var ikke planlagt, men sådan gik det. Da jeg arbejdede meget og havde to små børn valgte jeg, at få en aupair, hvilket var som at have 4 arme. Konstant en til, at hjælpe og tage over, når der var brug for en ekstra hånd, og det er derfor jo næsten hele tiden, når man har en lille. Altså hvis det er muligt.
Allan og jeg besluttede, at vi ikke ville have en aupair. Nu er der kun et lille barn og de andre to er jo i en stor grad selvkørende. Og jeg har ofte smilt af denne beslutning. Ikke mindst forbi jeg troede, at det ville være det samme, når man boede sammen med farmand. Men det er det altså slet slet ikke. Allan er den bedste far og smider alt, hvad han har i hænderne fra han træder ind af døren. Men ofte skal de store køres til sport. Benjamin skal til fodboldtræning og der skal Allan jo se på. Så sammenlagt over en uge, så kan at bo sammen med farmand slet ikke sammenlignes med en aupair. Du kender det sikkert selv, at når den lille sover, så er det der alt skal ordnes. Og så langt tid sover de jo heldigvis heller ikke de små guldklumper.
Og som jeg startede med at skrive i indledningen, så vælger jeg også, at gå 1-2 lange ture med barnevognen hver dag. Nu ved jeg godt, at jeg ikke har en have, hvor han kan stå sikkert og trygt og sove og at det i sig selv gør, at jeg bevæger mig rundt med barnevognen. Men de lange gåture er for mig blevet helt meditative kan jeg se nu, når jeg mærker efter og tænker over, hvad de mange gåture over de sidste 9 måneder har betydet for mig. Bare at gå rundt uden konkret bestemmelsessted eller formål andet end, at nu går vi for nu sover Sebastian. Og det er ikke kun nogle dage, det er hver eneste dag. Denne faste rutine og de mange timer helt uden formål (som alt normalt har) har og er som sagt næsten meditativt. Vind i håret, kroppen i bevægelse, intet formål end at holde sig i gang mens han sover (det er også for koldt, at holde pause, så begynder jeg at fryse). Det sætter virkelig tankerne i gang på en god og sund måde. Praktisk talt alle de kvinder jeg vejleder efter de har født taler også om de forskellige følelser, der kan være forbundet hermed. Relationen til barnet, den nye rolle, parforholdet, at være god nok osv osv. Og de daglige gåture er ikke kun gode for din fysisk, de er også gode for dig mentalt som Kirkegaard engang skrev.
”Tab for alt ikke lysten til at gå:
Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til
Og går fra enhver sygdom;
Jeg har gået mig mine bedste tanker til
Og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den”
Så om du har en ny eller gammel barnevogn. Om du skal tabe dig eller ej, så gør daglig motion dig godt på flere planer. Så ud og gå. Og det er uanset hvordan vejret er. Bare find de store støvler og skilufferne frem, hvis vejret er dårligt. Jeg har personligt købt min vinterjakke efter, at den skulle passe til de mange lange ture med skiftende vejr. Så den er både varm og vandafvisende. Går ned midt på låret og har indbygget hætte.
