Jeg finder det meget interessant, hvordan mit behov for bevægelse har ændret sig gennem graviditeten. Og det være sig i alle mine tre graviditeter. I det første trimester har jeg (som jeg tidligere har skrevet) ikke haft det store overskud til at bevæge mig. Dog har jeg dagligt gået og cyklet som normalt. Men har ikke været så meget i fitness center. Og hvis jeg har, så har mine programmer været korte, for ikke at gøre min i forvejen trætte krop mere træt.
I andet trimester har jeg under alle tre graviditeter fået en renæssance, hvor jeg mod min egen forventning har trænet med stort overskud og sammen intensitet som før.
Her i tredje trimester, hvor min mave efterhånden er blevet stor, laver jeg mange styrkende øvelser, hvor jeg føler mig hundrede procent fortrolig med bevægelsen og udfaldet. Derudover strækker jeg meget ud og spænder meget af. Jeg har et helt naturligt behov for at lave rolige, bløde bevægelser, hvor jeg kan fornemme mig selv og min baby.
Træning af mave, bækkenbunden og åndedrættet giver mig ro og følelse af, at mærke mig selv og min graviditet. Som om det er, at søge ind i mig selv og min gravide krop. Det skaber indre ro og hjælper mig til, at forene mig med min krop, baby og den kommende fødsel.
