Har i dag haft eftermiddagen for mig selv på sofaen, hvilket praktisk talt aldrig sker.
Børnene har vinterferie. Mændene i mit liv er taget til Madrid for at se fodbold (jeg må ikke flyve). Og min store pige er på job.
Ro til at nyde min graviditet og bare ligge på sofaen og mærke baby sparker er faktisk det som adskiller 3. graviditet med de andre. Der er ganske enkelt ikke tid nok. Og flere behov at dække fra de andre børn. På den gode måde naturligvis, men ikke desto mindre er der mindre tid til min gravide krop.
Alle de kvinder jeg taler med som har ventet 3. og 4. barn har fortalt mig, at sådan er det. Og at det gode er, at når baby kommer er der omvendt flere hænder, mere glæde og mere kærlighed også fra de andre børn. Og det kan jeg kun forestille mig er rigtigt.
Derfor nyder jeg eftermiddagen på sofaen. Mærker han sparker. Og forbinder mig med min lille dreng i min mave:-)


