Hvordan plejer jeg bedst min hud, når jeg er gravid?

Nu er der lang tid mellem mine børn, men anbefaleringer har praktisk talt været de samme dengang som nu. Da jeg var gravid med min datter for 14 år siden var det med bevågenhed på produkter og hormonstoffer lige kommet frem, men både jordmoderen og lægen talte om det. Og da jeg var hos min jordemor under min nuværende graviditet fik jeg en fin pjece med alt information om, hvad der var godt og skidt.

Det der har ændret sig er marked og udbuddet. Den gang skulle jeg på apoteket for finde noget, der ikke var fyldt med hormonstoffer og siden da, er der kommet mange hudplejeserier på marked, der er rene og økologiske. Så jeg finder det meget nemt, at finde rene produkter.

Om du er gravid eller ej, bygger god hudpleje på at bevare hudens fugtighed. Dvs. du skal altid sørge for at bruge fugtgivende produkter og undgå, at din hud bliver tør. At supplere din hud med fugt bygger på jævnlig peeling af huden, en god fugtgivende creme og en beskyttende solcreme.

En peeling af huden, hvor du nærsomt fjerner de døde hudceller, dels for at gøre huden ny og lækker, og dels for at forbedre hudens evne til at modtage og absorbere den fugtgivende olie eller creme anbefales både på krop og i ansigt 1-2 gange om ugen. På kroppen kan anbefales en blanding af salt og olie, hvor du på én gang peeler og fugter huden. I ansigtet anbefaler jeg en mild peeling, der ikke ødelægger din hud. Efter peeling kan du evt. benytte en mild fugtgivende maske.

Under din graviditet vil jeg anbefale, at du dagligt smører din mave og barm med en god økologisk mandelolie eller en god kakaosmør, der kan smidiggøre din hud. Når du fugter huden og tilfører den fedtsyre, gør du huden mere elastisk.

Hvis din hud af hormonelle grunde slår ud, så undlad at bruge ’skrappe’ produkter, der indeholder kemikalier. Undgå også peeling på en urolig hud. Lav 1-2 gange dagligt et beroligende kamillebad, hvor du med kamillete laver et vandbad, som du anvender til at skylle din hud med. Søg evt. råd hos en kosmetolog, der bygger sine metoder på naturlige produkter og principper. Hormonelle svingninger under graviditeten kan hos nogen give pigmentforandringer. Undgå direkte sollys, og benyt en fugtgivende solcreme.

 


Anbefalede produkter

Online efterfødselsforløb
Efterfødsel - også længe efter

Et individuelt træningsforløb, som er funderet på videnskab og 100 % skræddersyet til dig. Det er sjældent for tidligt og helt sikkert aldrig for sent at komme i gang.

Bestil efterfødselsforløb Læs mere om forløbet her

Bogen: Sund Graviditet
9 måneder før – 9 måneder efter

Bogen inspirerer og guider dig til alle aspekter af en sund graviditet, så du kan få øget velvære med færre gener og mindre vægtøgning både før og efter din graviditet.

Bestil bogen hos Arnold Busck Læs mere om bogen her

Skriv et svar