Så meget forbrænder du mere, når du er gravid

Jeg har klart følt mig mere sulten under hele min graviditet. Og sulten kommer også her sent på aftenen, selvom jeg har fået aftensmad som normalt kl. 18.

Dit ekstra-behov for mad svarer kun til ca. 100 kalorier om dagen i begyndelsen af graviditeten. Og det  stiger til ca. 500 ekstra kalorier om dagen mod slutningen af graviditeten.

For mange er graviditetstiden typisk en periode, hvor man vælger at stoppe med at lave motion. Det er også en periode, hvor flere ser det som legat at lade stå til med både bevægelse og kalorier. Mange gravide holder op med at dyrke motion tidligt i graviditeten og så kommer der let til at gå lang tid. Mange af mine boot camp deltagere har gradvis taget på fra graviditet til graviditet og har ikke genvundet deres normalvægt mellem andet, tredje eller fjerde barn. Og jeg synes det er ærgerligt, at der efter graviditeten skal kæmpes en kamp der kan helt eller delvis kan undgås ved, at holde sig i gang, samt have en naturlig balance til kosten mens du er gravid. På samme måde som når du ikke er gravid vil du tage på i vægt, hvis du indtager mere end du forbrænder. Og en graviditet betyder ikke, at du kan spise for to.

Når det er sagt, så oplever jeg som sagt klart selv en mer-sult. Og det er sulten efter mere rigtig mad – ikke slik. Har forgæves prøvet, at få leveret mad til soveværelset uden held:))

Eksempel på det ekstra måltid for mig er ofte en portion havregryn med lidt rosiner, mandler og en banan. Eller et stykke brød eller to med ost eller honning. Og ofte indtaget her mellem kl. 21 og 22.


Skriv et svar