Hvor mange gange har du løftet din baby i dag?

Mange er jeg sikker på. At være mor er lig med rigtig mange løft over en dag. Som i rigtig mange løft. Og jo større din baby bliver kræver det blot mere styrke.

Vi bor på 5. sal uden elevator. At komme fra stuen til 5. sal med baby, lift, autostol, taske, indkøbsposer eller hvad nu dagen bringer kræver muskelstyrke. Og generelt at bære rundt på baby om det så er i de skæve stillinger, hvor vi mødre ofte skyder hoften frem og til siden for, at baby kan hvile lidt. Eller om det er i en bæresele, ja så kræver det ikke kun styrke i armene, men rigtig meget i ryggen, men også maven. Mavens funktion er, at holde ryggen. At give den støtte og stabilitet under bevægelse. Dette i samarbejde med små muskler i ryggen og faktisk også bækkenbunden. Din mave har været på stræk under graviditeten, og bækkenbunden er svækket efter en vaginal fødsel. Det kræver derfor, at der ikke kun sættes fokus på ryggen, men også mave og bækkenbund i synergi hermed.

Det er præcis det jeg gør i øvelsen du kan se på videoen. Lyt med og lær, hvordan du indarbejder bækkenbunden og maven i dine løft. En teknik du kan/skal benytte, hver gang du bukker dig ned og fremover for at løfte din baby op.

Når du arbejder med vægte, så er det super vigtigt, at du aktiver hver gang inden du løfter. Lover dig du vil kunne mærke øget styrke, når du rekrutter rigtigt. Og er din ryg øm ved løft af din baby, vil du kunne mærke mindre, når maven og bækkenbunden aktiveres.

Videoen nedenfor er fra 8 uger efter min fødsel. Starter op med meget lavere vægt end normalt. Du må ikke løfte tungere, end du kan bevare 100 kontrol over din bækkenbund. Med andre ord, så er det din bækkenbund som bestemmer. hvilken vægt du arbejder med og din progression.

Når jeg starter op med kvinder, der skal i gang, starter jeg med 8-10 kg og indarbejder god teknik og kontrol inden vægten øges.

Udover at du træner din ryg, mave og bækkenbund, ja så træner du også ballerne som ofte har brug for lidt ekstra aktivering, hvis du har gået eller trænet mindre end normalt, hvormed de kan miste deres spændstighed.

https://www.instagram.com/p/BU1NQ5GlE1v/

 


Skriv et svar