Hvornår må jeg gå i gang med at træne?

Det er også et spørgsmål jeg få rigtig mange gange. Og der er lige så mange myter og holdninger til dette, som til spørgsmålet om du må træne, når du er gravid. Holdningen jeg har mødt er at man skal vente minium 8 uger med at gå i gang. Og min søde sundhedsplejerske sagde det også. Nu må du ikke gå i gang for tidligt. Jeg kan nævne mange andre lande, hvor kvinden arbejder videre lige efter de har født. Det er klart en belastning af føde, men kroppen har også godt af at komme i gang. Det du skal tage hensyn til er din bækkenbund. Så ingen tunge løft eller løbeture i starten. Men igen afhænger dette også af, om og hvad du trænede mens du var gravid. Hvordan din fødsel er gået og om det er din 1. eller 4. fødsel.

Jeg trænede lige op til jeg fødte. Havde en hård fødsel og lå ned de første 14 dage efter. Så var ømheden i bækkenet, dvs. knogleømhed og følelsen af at bækkenledet på skambenet kned mod hianden når jeg gik væk. Og så havde jeg lyst til at gå i gang. Så 3 uger efter jeg havde født var jeg i fitnesscenteret og lavede flere af øvelserne nedenfor. Allan ville gerne træne og Sebastian og jeg tog med. Programmet var slet ikke struktueret eller hårdt, men jeg lavede flere af øvelserne med let vægt for at få bevægelse i kroppen. Og følesen var helt fantastisk for min ryg var stiv som et bræt efter at have ligget ned i 14 dage.

Så du kan godt gå i gang med at bevæge dig og lave øvelser før der er gået 8 uger. Det afhænger helt af dig selv og hvordan din fødsel er gået. Det afgørende er at du mærker efter og tager hensyn til din bækkenbund. Øvelser siddende og liggende er mindre belastende for bækkenbunden end stående, så det er et godt sted at starte.


Skriv et svar