“Fødselsdepression- nej nej det bliver ikke mig… ” af børnelæge Anne Sofie Blaabjerg – gravid i uge 27

Sådan tror jeg de fleste gravide, inklusiv jeg selv, tænker. Fakta er dog, at 10-15 % af alle gravide udvikler en depression i løbet af graviditeten og af disse forbliver 20 % depressive efter fødslen.

Tidligere anså man graviditet som en beskyttende faktor i forhold til udvikling af depression i det man jo er i ’lykkelige omstændigheder’. I dag ved man, at graviditet rent faktisk øger risikoen for depression, både grundet biologiske ændringer i kroppen men også fordi den gravides livsomstændigheder ændres.

Diagnosen depression stilles på baggrund af de vanlige kriterier, hvor man skal opfylde min. 2 ud af 3 hovedsymptomer (nedsat lyst, nedsat energi, nedtrykthed) og mindst 2 ledsagesymptomer (nedsat selvtillid, koncentrationsbesvær, selvbebrejdelse, skyldfølelse, søvnbesvær, vægt-/appetitændring). Symptomer skal have stået på mere end 14 dage.

Alle kvinder kan rammes af depression ifm. graviditet og fødsel, men størst risiko har de som har haft depression tidligere i livet. Store registerstudier har vist, at har man har været deprimeret tidligere, er risikoen for ny depression i graviditeten 70%, men at risikoen reduceres til 25% ved forebyggende medicinsk behandling.

Det er netop grundet recidiv-risikoen, at man spørges til tidligere depressioner ved første lægeundersøgelse.

Såfremt man oplever symptomer på depression, er det vigtigt, at man henvender sig til sin læge eller jordmoder.

Efter samtale graderes symptomer i henholdsvis mild, moderat og svær depressiv tilstand.

Behandlingen foregår trinvis, hvor der først forsøges med samtaleterapi. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, startes medicinsk behandling med anti-depressiva (som nogle så smagfuldt og stigmatiserende har valgt at give tilnavnet ’lykke’-piller).

Førstevalget er præparatet Sertralin, da det er det mest undersøgte ift. graviditet og amning (som man gerne må). Sertralin er en selektiv serotonin-genoptagshæmmer (SSRI), og virker ved at serotonin ikke genoptages så hurtigt i hjernes celler, men får lov at virke positivt som signalmolekyle i længere tid. Man ved, at lavt serotonin er en væsentlig faktor i depressionen.

En ubehandlet depression har konsekvenser, både for mor og barn.

Kvinder med ubehandlet depression under graviditeten har statistisk en mere uhensigtsmæssig livsstil med større forbrug af tobak, alkohol og dårlige spisevaner, deres fremmøde til graviditets-undersøgelserne er mere ustabilt, og man ser en øget forekomst af graviditetsproblemer, herunder blødning, spontan abort og fosterdød.

Depressionen stimulerer kroppens kamphormoner, og i gnaver-forsøg har det vist sig, at afkommet fødes i ’højere hormonelt alarmberedskab’.

Endeligt, men absolut væsentligt, har depressive kvinder sværere ved at knytte sig til barnet efter fødslen, hvilket kan få store konsekvenser for barnet udvikling.

Jeg oplever, at mange kvinder har stor skepsis og modvilje mod at tage med medicin i graviditeten, særligt hvis det er medicin som afhjælper en psykisk problemstilling. Ofte er argumenterne at ’det kan jeg godt undvære’, ’jeg kan godt leve med det sådan her’ osv. Det er sundt at være skeptisk, men ville man tænke ligesådan hvis det var medicin mod stofskiftesygdom, givetvis ikke.

Det er vigtigt, at depressionen behandles!

Sertralin er som sagt førstevalget, og man skal behandles med en dosis, så man er symptomfri. Det er ikke nok blot at have det OK. Det skyldes, at der ikke er nogen sammenhæng mellem højere dosis og risiko for misdannelser/bivirkninger hos barnet.

Er man i behandling for en tidligere depression, er det vigtigt at behandlingen fortsætter, da risikoen for recidiv som sagt er stor.

I norden er der lavet flere rigtig fine videnskabelige studier for at undersøge en evt fosterskadelig effekt af SSRI-behandlingen, konklusionerne er nævnt herunder:

-Et dansk studie fra 2013 med 1 mio. inkluderede viste INGEN ØGET risiko for spontan abort.

– To store danske og norske studier viste INGEN ØGET risiko for dødfødsel eller død umiddelbart efter fødslen

– Der blev påvist en ØGET risiko for tidlig fødsel og væksthæmning ift. normalbefolkningen, men denne var den samme for de ubehandlede depressive.

– Med hensyn til misdannelser, er der en risiko på 0,8 % for hul i hjerteskillevæggen (risiko 0,5% i befolkningen generelt), men man mistænker denne øgede risiko dækker over, at børn af mødre med behandlet depression undersøges mere end den generelle befolkning og der derfor findes flere symptomløse børn, hvor hullet lukker af sig selv.

– Risiko for højt tryk i lungekredsløbet de første levedøgn er øget fra 0,16% i baggrundsbefolkningen til 0,3 % hvis man behandles med SSRI. Tilstanden erkendes hurtigt og behandles langt oftest effektivt blot med ilttilskud de første døgn.

Den største risiko for bivirkninger hos barnet, opstår 2-3 efter fødslen, hvor barnet kan opleve abstinens-symptomer, hvilket ses hos 15-30 %. Symptomerne omfatter sløvhed, sitren, gråd, dårligere sutteteknik og søvnrytmeforstyrrelser. Tilstanden går ofte over af sig selv, men kan også i udtalte tilfælde kræve medicinsk behandling.

Grundet risiko for disse abstinenssymptomer anbefaler man, at nyfødte af kvinder behandlet med SSRI indlægges til observation sammen med mor efter fødslen, og fraråder altså ambulant fødsel.

Helt personligt må jeg sige, at såfremt jeg skulle udvikle en depression i min graviditet, ønsker jeg at starte medicinsk behandling, hvis det er nødvendigt ud fra ovenstående. Jeg har gennem mit arbejde set, hvor pinte folk med depression generelt er, og hvor svært det er for de nybagte mødre med depression at opnå en god tilknytning til deres barn, noget de ofte har store (urimelige) selvbebrejdelser over efterfølgende.

Som nævnt i min indledning, så selvom det ikke er dig som rammes, så vær opmærksom på dem omkring dig; ca. én ud af 10 udvikler depression i graviditeten.


Skriv et svar