Efter tre fødsler blev dét, at tisse i bukserne, en del af min hverdag, som jeg troede, jeg “bare” skulle lære at leve med

Jeg hedder Lena og er personlig træner hos Arndal. Jeg vil gerne dele min egen historie med jer, om det at være inkontinent. En lidelse, vi ikke behøver at være flove over, og som jeg kun kan opfordre kvinder i samme ubehagelige sted til at tage alvorligt og få den rette træning til.

Jeg stod overfor en operation, som jeg (heldigvis!) fik trænet mig væk fra.

Hos Arndal ser vi kroppen som en helhed og har en fantastisk måde at formidle vigtigheden omkring at bruge kroppen korrekt. Ikke kun i træningen, men også i dagligdagen som kan afhjælpe sådanne lidelser.

Min historie.
Efter tre fødsler blev dét, at tisse i bukserne, en del af min hverdag, som jeg troede, jeg “bare” skulle lære at leve med.

Jeg var i supergod form. Jeg havde trænet før, under og efter fødslen. Min mave var stærk, og jeg kunne træne alle de smarte plankemetoder.

Men jeg kunne ikke nyse, grine, hoste, hoppe og løbe uden at tisse i bukserne. Ikke bare dryp, men nærmest en fuld ladning.

Min hverdag var meget påvirket af det. Men jeg var forberedt på at leve med det, da jeg trods alt havde født tre skønne børn.

Da jeg lever af at være fysisk aktiv, fyldte det alligevel for meget i min hverdag, så jeg tog snakken med min læge.

Jeg fik udleveret et program med almindelige knibeøvelser, som jeg flittigt fik trænet. Det hjalp ikke. Derfor blev jeg indstillet til en slyngeoperation på hospitalet. Efter diverse skanninger og udfyldning af væske/vandladnings skemaer vurderede hospitalet, at mit urinrør havde fået et lille knæk, og jeg fik anbefalet en såkaldt slyngeoperation.

Den lange ventetid på hospitalet kom mig til gode. Fordi jeg brugte den hos Lotte.

Operationen blev droppet, og cylinderen blev min store øjenåbner. Vores core er vores cylinder. Hvis den ikke er “lukket” rigtigt, fungerer den ikke optimalt og kan heller ikke holde “tæt”. For at få en stærk cylinder skal den bruges sammen med vores åndedræt. Vores ind- og udånding træner vores cylinder aktivt i alle hverdagens bevægelser og er super også vigtig, når vi træner.

Hvor længe jeg kan ligge i planken har intet at gøre med, hvordan jeg bruger hele min kropsholdning sammen med mit åndedræt i dagligdagens bevægelser og ikke mindst bækkenbunden.

Med ganske få redskaber fik jeg hos Lotte en større forståelse omkring min krop og dét at være inkontinens og hvordan jeg kunne træne min kropsholdning sammen med mit åndedræt og bækkenbund. Så jeg gennem dagligdagens bevægelser kunne få en stærkt “lukket” cylinder.

I dag kan jeg nyse, grine, hoste, hoppe, løbe og træne hårdt helt uden at være bekymret, om at jeg holder tæt – og heldigvis med en operation fattigere og en stærk krop rigere.

I dag er jeg selv så heldig, at vejlede andre kvinder med samme lidelse.


Skriv et svar