Du træner ikke din core ved at trække navlen ind eller når du ligger på ryggen!

Rikke min højre hånd har filmet denne video, da jeg var i uge 21. Rikke var meget fascineret af, hvordan min mave aktiverede af sig selv, når jeg stillede mig op på bolden med vægten i den ene hånd. At min mave blev markant fladere. Som du kan høre på videoen retter jeg Rikke, da hun siger jeg trækker maven ind.

En velfungerende core og dermed stabilitet handler ikke om, at trække navlen ind. Det er mavemuskler der helt automatisk omfavner din ryg under bevægelse. Og jeg har haft flere til vejledning, der trækkede navlen ind og ind og som forsat har problemer med ryggen.

Og stabilitet kan ej heller trænes, når du ligger på gulvet. Det er der rigtig mange som fejlagtigt tror. De stabiliserende muskler aktiveres under bevægelse, hvor din ryg og bækken skal holdes. Og hvor din hjerne tror du kan falde – forstå mig ret – så aktiveres de stabiliserende muskler. Når du ligger på ryggen tænker din hjerne, at du er safe. Det kan godt være du føler en syre fornemmelse af at træne rectus abdominis – den yderste mavemuskel, der deler sig når du er gravid. Den muskler som får dig i fleksion – dvs. den muskel du bruger, når du rejser dig op og bruger når du laver almindelige maverulninger. Men som sagt træner du ikke din stabilitet.

Lægger løbende øvelser op som eksempel på, hvordan du kan træne din core optimalt.


Skriv et svar