Din trænings- og kostplan som nybagt Mor må ikke give dig stress

I dag har jeg haft en nybagt Mor til kost- og træningsvejledning. Kvinden ønsker at tabe sig efter sin graviditet. Kvinden har født sit første barn for 6 måneder siden.
Jeg har ikke en generel anbefaling, men tager altid udgangspunkt i den enkelte. Ikke kun i hvordan kroppen har det, men rigtig meget i, hvor meget overskud kvinden har. Et træningsforløb skal skræddersyes derefter, så det ikke skaber unødig stress.
Til kvinden har jeg anbefalet at sætte fokus på, at øge hendes daglige bevægelse ved at gå med barnevognen. Jeg har indledningsvis målt, hvor meget hun bevæger sig nu og efterfølgende givet hende feedback på, hvor meget hun forbrænder nu, og hvor meget jeg gerne vil hun sætter sit aktivitetsniveau op med henblik på, at tabe de kilo hun har taget på under sin graviditet.
Jeg har ikke anbefalet kvinden, at gå i fitness centeret, da det pt ikke hænger sammen for hende. Ej heller at træne der hjemme, men at gå for, at forbrænde kalorier og forbi det hænger fint sammen med, at hendes baby sover bedst, når hun går med barnevognen. Og når baby sover stresser hun mindre (hendes egne ord).
Den daglige målsætning hedder minium 10.000 skridt og op mod 15.000 skridt. Og dagens samlede antal skridt skal noteres i et skema hun har hængende fremme og som hun dermed kan holde øje med.
Udover hendes aktivitetsniveau har måleren jeg har brugt også vurderet hendes søvn. Den er afbrudt, men den samlede mængde er fin. Læs: hun kommer samlet set op på lidt over 7 timer. Det  holder vi i fokus ikke bliver mindre, da hun godt kan mærke, at manglende søvn giver øget trang til søde sager.
Jeg har anvist, at hun spiser en portion rigtig mad 3 gange om dagen – (dette efter tallerkenmodellen med 1/2 grønt/frugt, 1/4 protein, 1/4 drøj kulhydrat (brød, ris, kartofler etc.) Hun fortæller også selv, at når hun glemmer, at spise nok rigtig mad, så snacker hun flere søde sager. Så fokus skal være på, at få nok rigtig mad først.
Da kvinden (som alle andre kvinder) gerne vil tabe sig hurtigt, foreslog hun selv, om en fastekur ikke var en god løsning. Det synes jeg ikke det er!! Hun har brug for energi fra den rigtige mad. Og ikke mindst få et naturligt forhold til rigtig mad. Hun er lige blevet Mor for første gang og bliver presset på søvnen, så nej, det er ikke et godt tidspunktet også, at tage maden væk.
Så det handler om, at lægge en plan for både kosten og træningen, der er realistisk som dit liv ser ud netop nu. Og at den ikke skaber unødig stress. Så kan det ændres løbende/senere.

Anbefalede produkter

Online efterfødselsforløb
Efterfødsel - også længe efter

Et individuelt træningsforløb, som er funderet på videnskab og 100 % skræddersyet til dig. Det er sjældent for tidligt og helt sikkert aldrig for sent at komme i gang.

Bestil efterfødselsforløb Læs mere om forløbet her

Bogen: Sund Graviditet
9 måneder før – 9 måneder efter

Bogen inspirerer og guider dig til alle aspekter af en sund graviditet, så du kan få øget velvære med færre gener og mindre vægtøgning både før og efter din graviditet.

Bestil bogen hos Arnold Busck Læs mere om bogen her

Skriv et svar