Gennemse Kategori

Træning

Du træner ikke din core ved at trække navlen ind eller når du ligger på ryggen!

Rikke min højre hånd har filmet denne video, da jeg var i uge 21. Rikke var meget fascineret af, hvordan min mave aktiverede af sig selv, når jeg stillede mig op på bolden med vægten i den ene hånd. At min mave blev markant fladere. Som du kan høre på videoen retter jeg Rikke, da hun siger jeg trækker maven ind.

En velfungerende core og dermed stabilitet handler ikke om, at trække navlen ind. Det er mavemuskler der helt automatisk omfavner din ryg under bevægelse. Og jeg har haft flere til vejledning, der trækkede navlen ind og ind og som forsat har problemer med ryggen.

Og stabilitet kan ej heller trænes, når du ligger på gulvet. Det er der rigtig mange som fejlagtigt tror. De stabiliserende muskler aktiveres under bevægelse, hvor din ryg og bækken skal holdes. Og hvor din hjerne tror du kan falde – forstå mig ret – så aktiveres de stabiliserende muskler. Når du ligger på ryggen tænker din hjerne, at du er safe. Det kan godt være du føler en syre fornemmelse af at træne rectus abdominis – den yderste mavemuskel, der deler sig når du er gravid. Den muskler som får dig i fleksion – dvs. den muskel du bruger, når du rejser dig op og bruger når du laver almindelige maverulninger. Men som sagt træner du ikke din stabilitet.

Lægger løbende øvelser op som eksempel på, hvordan du kan træne din core optimalt.

https://www.instagram.com/p/BPuiZWNDY73

Du kan ikke styrke noget du ikke kan kontrollere!

Når jeg vejleder spørger jeg altid ind til bækkenbunden. Det gør jeg uanset alder og hvor mange børn kvinden har fået. Og også når kvinden har født ved kejsersnit, hvilket ofte får kvinden til at tror, at det med genoptræning af bækkenbunden ikke er så relevant, da babyen ikke er kommet ud den vej. Dog skal du huske på, at din bækkenbund har været under den samme belastning med, at bære barnet i 9 måneder og den øgede vægt generelt. Så selvom du eventuelt har fået kejsersnit, så er det stadig relevant at genoptræne din bækkenbund.

Jeg indleder ved at spørge hvor god bækkenbunden er. Og jeg må ærligt erkende, at jeg gennem alle de år jeg har vejledt ofte bliver forundret. Det gør jeg forbi en velfungerende bækkenbund hænger sammen med et velfungerende sexliv. Jeg er udemærket klar over, at man sagtens kan have sex uden, at kvinden har god kontrol med sin bækkenbunden. Men hvor tilfredsstillende er det tænker jeg. Der er virkelig mange kvinder, der svarer på spørgsmålet med, at det ved de faktisk ikke helt. Hvor efter jeg spørger: “Kan du mærke du lukker skeden, når du kniber”. Hvis du ikke kan det er det lige præcis der din træning starter. At genskabe kontrollen og dernæst sætte fokus på at styrke. Som jeg har skrevet i overskriften kan du ikke styrke noget du ikke kan kontrollere.

Flere kvinder svarer de godt kan mærke de lukker i skeden, men at de ikke kan holde knibet. Det er fint – forstå mig ret. Så er det bare, at komme i gang med træningen.

Men kan du ikke mærke noget eller er i tvivl om du gør det rigtig er den absolut bedste anbefaling jeg kan give dig, at få det undersøgt vaginalt. Og gerne hos en fysioterapeut med speciale i bækkenbund. Jeg sender alle dem af mine kunder, som har brug for supervision til Birthe Bonde som har klinik på Østerbro.