Gennemse Kategori

Gravid

Afspænding af ryggen: Udstrækningsøvelser med skumrulle

Har lavet en video til Vores Børn med udstrækning af ryggen på skumrullen. Er meget stor fan af skumrullen også efter at have født. Min ryg føles låst specielt på midten af ryggen, efter at have båret rundt på Sebastian i bæreselen det meste af dagen. Daglig udstrækning på skumrullen gør, at spændingerne ej sætter sig og dermed ender med, at gøre decideret ondt.

Se videoen HER. 

Grundøvelser for mave og bækkenbund – gravid og efterfødsel

Har af flere omgange lagt små videoer op, hvor jeg gennemgår de øvelser du skal lave, når du er gravid (gerne gennem hele graviditeten) og som du også skal starte op med lige efter fødslen.

Bruger også disse grundlæggende øvelser til mænd og kvinder, der mangler kontakt til deres mave – født eller ej. De er grundlæggende i at få en flot stærk mave og sikre, at du aktiverer korrekt, når du går over i, at lave hårdere øvelser som planker etc.

En af mine mandelige bekendt spurgt mig forleden til, hvilke øvelser jeg havde lavet for, at få min mave flad på så kort tid efter min 3. fødsel. Svaret er ikke en hård fancy øvelse, men øvelserne du ser på videoen her.

Se videoen HER.

4 gode strækøvelser til dig som er gravid

Har lavet en lille video til Vores Børn med 4 gode strækøvelser du kan lave som gravid.

Som gravid kan du let få spændinger i kroppen, fordi din holdning ændrer sig markant. Her er fire gode bud på udstrækningsøvelser, du med fordel kan lave, når du er gravid.

Klik videre HER og se øvelserne.

Spis noget fedtholdigt for, at “dræbe” den søde tand

På billede er jeg i uge 31. Ligger i sofaen foran fjernsynet og var snacksulten. Tog en fuldfed emmentaler og lagde det i skiver mellem agurk. Kombinationen af det fede og friske smager virkelig godt:)

Kan virkelig anbefale, at indtage noget fedtholdigt som jeg gør på billede her, når du er snack/sukker sulten. Det “dræber” den søde tand:)

Kan du lave et standard program til gravide efter trimester?

Jeg er blevet spurgt om jeg kan lave 3 standardprogrammer,som er optimale alt efter trimester. Svaret er ja og nej.

På bloggen her og i den kommende bog laver jeg øvelser alle kan lave under deres graviditet. Og som den kvinde, der ikke har trænet før hun blev gravid, sikkert kan gå i gang med. Det er hvad jeg kalder de konservative øvelser og som fremmer mobiliteten og styrker de muskler, der har behov for fokus under en graviditet. Det er øvelser, der har ryg, mave og bækkenbund i fokus. Og når der trænes baller, så er det øvelser, som ikke belaster bækkenet unødigt.

Disse øvelser kan alle lave i den ukompliceret graviditet.

Hvad der derudover er muligt at lave afhænger af følgende:

  • Din fysiske historik. Dvs. hvad du har trænet før er afgørende for, hvad du kan lave under graviditeten. Jeg har eksempelvis lavet øvelser stående på en halv og hel bold. Det er normalt for min krop. Det ville jeg aldrig gøre med en kvinde som ikke har lavet disse øvelser før hun blev gravid. Reglen er som udgangspunkt, at du i den ukomplicerede graviditet kan forsætte med, at lave de øvelser du har lavet før. Det som din krop kender og som du føler dig tryg med. Det har jeg gjort i mine tre graviditeter.
  • Dit energi og overskud. Nogle kvinder har meget overskud i deres graviditet og andre ikke. Det er vigtigt, at du ikke dræner din krop, men kun træner i henhold til dit fysiske overskud. Jeg har selv trænet en del i 2. Og 3. Trimester i mine 3. Graviditeter. Og praktisk talt næsten ikke i det første trimester – har ganske enkelt ikke haft overskuddet.
  • Dernæst afhænger dit program af, om du har problemer med dit bækken – altså knoglerne – ikke bækkenbunden. Dit bækken har tre led – symfysen og to led – kaldet SI-led – se billede. Det er meget normalt, at mærke lidt ømhed sidst i graviditeten selvom du som sådan ikke har problemer med bækkenet. Dette skyldes hormoner og at du/bækkenet kan give efter under en fødsel, så barnet kan komme ud. Har du decideret problemer med bækkenet anviser jeg kun parallelle øvelser, dvs. øvelser, hvor dine ben står ved siden af hinanden og ikke forskudt. Eksempel på forskudt er, at lave lunges.
  • Hvor velfungerende din bækkenbund er, er også afgørende for designet af dit program. Ikke kun i forhold til hvilke øvelser, der er optimale at lave, men også med hvor tung vægt du kan træne. Jeg har eksempelvis trænet med vægte, der har været over de anbefalede 10 kg, forbi min bækkenbund er god.

 

Så som du kan se er der flere faktorer, der spiller ind. Som sagt har jeg en række klassiske øvelser, som generelt er rigtig gode, når du er gravid, da de tilgodeser den gravide krops behov. Men et optimalt program vil altid tage udgangspunkt i den enkelte kvinde og ovenstående parametre.

 

Frugt med ristede solsikkekerner, yoghurt og smeltede chokolade

Den her opskrift sætter jeg i min kommende bog under graviditet som et forslag til, hvad du kan spise, når du har lyst til noget sødt eller lidt ekstra lækkert som en sund dessert.

Jeg skærer frisk frugt i mindre stykker. Hælder kold yoghurt udover. Drysser hakket mørkt chokolade udover. Rister solsikkekerner i honning på panden, og vender de varme solsikkekerner udover, hvilket får chokoladen til at smelte.

Det smager vildt lækkert med kombinationen af den friskefrugt. Den kolde yoghurt og den smeltede chokolade og de sprøde varme kerne. Frugten kan du varierer efter dine ønsker og behov.

Sidder her efter fødsel og mine tænder løber i vand. Måske denne opskrift også skal om under efterfødsel:) Den manglende søvn øger jo sukkertrangen.

“Fødselsdepression- nej nej det bliver ikke mig… ” af børnelæge Anne Sofie Blaabjerg – gravid i uge 27

Sådan tror jeg de fleste gravide, inklusiv jeg selv, tænker. Fakta er dog, at 10-15 % af alle gravide udvikler en depression i løbet af graviditeten og af disse forbliver 20 % depressive efter fødslen.

Tidligere anså man graviditet som en beskyttende faktor i forhold til udvikling af depression i det man jo er i ’lykkelige omstændigheder’. I dag ved man, at graviditet rent faktisk øger risikoen for depression, både grundet biologiske ændringer i kroppen men også fordi den gravides livsomstændigheder ændres.

Diagnosen depression stilles på baggrund af de vanlige kriterier, hvor man skal opfylde min. 2 ud af 3 hovedsymptomer (nedsat lyst, nedsat energi, nedtrykthed) og mindst 2 ledsagesymptomer (nedsat selvtillid, koncentrationsbesvær, selvbebrejdelse, skyldfølelse, søvnbesvær, vægt-/appetitændring). Symptomer skal have stået på mere end 14 dage.

Alle kvinder kan rammes af depression ifm. graviditet og fødsel, men størst risiko har de som har haft depression tidligere i livet. Store registerstudier har vist, at har man har været deprimeret tidligere, er risikoen for ny depression i graviditeten 70%, men at risikoen reduceres til 25% ved forebyggende medicinsk behandling.

Det er netop grundet recidiv-risikoen, at man spørges til tidligere depressioner ved første lægeundersøgelse.

Såfremt man oplever symptomer på depression, er det vigtigt, at man henvender sig til sin læge eller jordmoder.

Efter samtale graderes symptomer i henholdsvis mild, moderat og svær depressiv tilstand.

Behandlingen foregår trinvis, hvor der først forsøges med samtaleterapi. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, startes medicinsk behandling med anti-depressiva (som nogle så smagfuldt og stigmatiserende har valgt at give tilnavnet ’lykke’-piller).

Førstevalget er præparatet Sertralin, da det er det mest undersøgte ift. graviditet og amning (som man gerne må). Sertralin er en selektiv serotonin-genoptagshæmmer (SSRI), og virker ved at serotonin ikke genoptages så hurtigt i hjernes celler, men får lov at virke positivt som signalmolekyle i længere tid. Man ved, at lavt serotonin er en væsentlig faktor i depressionen.

En ubehandlet depression har konsekvenser, både for mor og barn.

Kvinder med ubehandlet depression under graviditeten har statistisk en mere uhensigtsmæssig livsstil med større forbrug af tobak, alkohol og dårlige spisevaner, deres fremmøde til graviditets-undersøgelserne er mere ustabilt, og man ser en øget forekomst af graviditetsproblemer, herunder blødning, spontan abort og fosterdød.

Depressionen stimulerer kroppens kamphormoner, og i gnaver-forsøg har det vist sig, at afkommet fødes i ’højere hormonelt alarmberedskab’.

Endeligt, men absolut væsentligt, har depressive kvinder sværere ved at knytte sig til barnet efter fødslen, hvilket kan få store konsekvenser for barnet udvikling.

Jeg oplever, at mange kvinder har stor skepsis og modvilje mod at tage med medicin i graviditeten, særligt hvis det er medicin som afhjælper en psykisk problemstilling. Ofte er argumenterne at ’det kan jeg godt undvære’, ’jeg kan godt leve med det sådan her’ osv. Det er sundt at være skeptisk, men ville man tænke ligesådan hvis det var medicin mod stofskiftesygdom, givetvis ikke.

Det er vigtigt, at depressionen behandles!

Sertralin er som sagt førstevalget, og man skal behandles med en dosis, så man er symptomfri. Det er ikke nok blot at have det OK. Det skyldes, at der ikke er nogen sammenhæng mellem højere dosis og risiko for misdannelser/bivirkninger hos barnet.

Er man i behandling for en tidligere depression, er det vigtigt at behandlingen fortsætter, da risikoen for recidiv som sagt er stor.

I norden er der lavet flere rigtig fine videnskabelige studier for at undersøge en evt fosterskadelig effekt af SSRI-behandlingen, konklusionerne er nævnt herunder:

-Et dansk studie fra 2013 med 1 mio. inkluderede viste INGEN ØGET risiko for spontan abort.

– To store danske og norske studier viste INGEN ØGET risiko for dødfødsel eller død umiddelbart efter fødslen

– Der blev påvist en ØGET risiko for tidlig fødsel og væksthæmning ift. normalbefolkningen, men denne var den samme for de ubehandlede depressive.

– Med hensyn til misdannelser, er der en risiko på 0,8 % for hul i hjerteskillevæggen (risiko 0,5% i befolkningen generelt), men man mistænker denne øgede risiko dækker over, at børn af mødre med behandlet depression undersøges mere end den generelle befolkning og der derfor findes flere symptomløse børn, hvor hullet lukker af sig selv.

– Risiko for højt tryk i lungekredsløbet de første levedøgn er øget fra 0,16% i baggrundsbefolkningen til 0,3 % hvis man behandles med SSRI. Tilstanden erkendes hurtigt og behandles langt oftest effektivt blot med ilttilskud de første døgn.

Den største risiko for bivirkninger hos barnet, opstår 2-3 efter fødslen, hvor barnet kan opleve abstinens-symptomer, hvilket ses hos 15-30 %. Symptomerne omfatter sløvhed, sitren, gråd, dårligere sutteteknik og søvnrytmeforstyrrelser. Tilstanden går ofte over af sig selv, men kan også i udtalte tilfælde kræve medicinsk behandling.

Grundet risiko for disse abstinenssymptomer anbefaler man, at nyfødte af kvinder behandlet med SSRI indlægges til observation sammen med mor efter fødslen, og fraråder altså ambulant fødsel.

Helt personligt må jeg sige, at såfremt jeg skulle udvikle en depression i min graviditet, ønsker jeg at starte medicinsk behandling, hvis det er nødvendigt ud fra ovenstående. Jeg har gennem mit arbejde set, hvor pinte folk med depression generelt er, og hvor svært det er for de nybagte mødre med depression at opnå en god tilknytning til deres barn, noget de ofte har store (urimelige) selvbebrejdelser over efterfølgende.

Som nævnt i min indledning, så selvom det ikke er dig som rammes, så vær opmærksom på dem omkring dig; ca. én ud af 10 udvikler depression i graviditeten.

Graviditetsudløst diabetes af børnelæge Anne Sofie Blaabjerg

Graviditetsudløst diabetes (GDM) er den hyppigste medicinske komplikation ifm. graviditet, og angives i nogle studier til at ramme op mod 14 % af gravide.

Tilstanden skyldes, at der stilles større krav til kroppens stofskifteprocesser i graviditeten, hvor der er behov for en yderligere insulinproduktion ift. normaltilstanden. Hvis kroppen ikke kan producere denne mængde insulin, transporteres sukkeret ikke fra blodet og ind i cellerne, og man får højt blodsukker.

Tilstanden er som oftest symptomløs, men kan have både umiddelbare og langsigtede konsekvenser for mor og barn, derfor er der indført et screeningsprogram.

Risikofaktorer i forhold til udvikling af GDM er i prioriteret rækkefølge:

  1. GDM i tidligere graviditet
  2. Udskillelse af sukker i urinen
  3. Overvægt hos mor inden graviditeten (BMI over 27)
  4. Familiær forekomst af diabetes (bedsteforældre, forældre, søskende og børn)
  5. Tidligere fødsel af barn over 4500 gr

Såfremt man har risikofaktor 1 eller 2 sammen med 2 af 3, 4, 5 undersøges man allerede i graviditetsuge 14-20. Ved normalt resultat foretages testen igen i uge 28-32, hvor kvinder med risikofaktor 3, 4 eller 5 ligeledes undersøges.

Undersøgelsen er enkel, man drikker 75 gr sukker opløst i 3 dl vand, og får efter 2 timer målt sit blodsukker. Det er forventet, at kroppen kan producere insulin nok til at få blodsukkeret ned under 9. Hvis blodsukkeret er over 9, har man GDM.

Behandlingen af GDM er primært kostintervention, da tilstanden kan sammenlignes med type 2 diabetes (gammelmandssukkersyge). Man får udleveret et blodsukkerapperat, hvor man skal kontrollere sit blodsukker flere gange dagligt for at sikre kostomlægningen har effekt, alternativt må der opstartes insulinbehandling. Der foretages ambulante kontroller af mor med 1-4 ugers mellemrum, og barnet UL-scannes med 2-4 ugers interval for at se barnets vækst.

Ud fra børnelægens synspunkt er tilstanden håndterbar men ikke ønskværdig. Problemerne er, at børnene, grundet det høje BS som de får tilført, har abnorm tilvækst, og ofte ender med at blive meget store. Deres fedtfordeling er ligeledes anderledes, idet de har meget fedtvæv på ryggen og omkring skuldrene, et i forvejen bredt punkt på barnet, som kan besværliggøre passagen i fødselskanalen og ultimativt kan medføre at barnet sidder fast (skulderdystoci). Ud over fødselskomplikationerne, har barnet selv opreguleret sin insulinproduktion grundet det høje blodsukker, og når barnet fødes og denne tilførsel fra mor ophører, er barnet nu i stedet for i risiko for lavt blodsukker, idet insulinproduktionen er langt højere end barnets behov. Dette problem prøver man at imødegå ved at give barnet modermælkserstatning kort efter fødsel og kontrollere blodsukkeret efterfølgende.

Tidligere var det opfattelsen at GDM kun var relateret til graviditeten og at man bagefter var rask. Man ved dog nu, at kvinder med GDM er i langt større risiko for at udvikle regelret type 2 diabetes senere i livet, og man tilbyder derfor fornyet belastningstest 3-4 måneder efter fødslen og herefter med 1-2 års intervaller.

Hvis man gerne selv vil nedsætte sin risiko for GDM bør man holde et normalt BMI forud for sin graviditet, og derudover bibeholde gode kost og motionsvaner under graviditeten, da det har positiv effekt på stofskiftet og nedsætter insulinbehovet generelt.

 

 

 

 

 

Så kom Lille-Ib til verden

I dag for 14 dage siden kom Lille-Ib til verden. På alle måder helt helt fantastisk, men også noget hårdt, hvorfor dette indlæg først kommer nu.

I forbindelse med, at jeg har søgt indspark fra andre kvinder til gravid bogen, har et af emnerne netop været følelser og forventninger om fødslen set i relation til den faktiske fødsel. Herunder den følelse flere har efter, at have fået kejsersnit.

For mig at se, handler det udelukkende om, at få sit barn ud, så godt og sikkert i forhold til barnet.

Jeg har haft 3 meget forskellige fødsler. De er alle endt godt, for ud er kommet et sundt og raskt barn. Det synes jeg er det primære.

Hvis der er en ting man ikke har under en fødsel, så er det kontrol. Godt nok kan man arbejde med åndedrættet og veerne, men overordnet set, så er du ikke i kontrol. Og det er jo netop det som er svært – at kroppen tager over og det eneste man kan gøre er, at følge med. Mange læger jeg møder sammenligner en fødsel med et marathonløb.. Jeg har løbet 5 marathonløb – alle sammen før jeg fik børn. Og jeg kan sige, at det er hårdere, at føde et barn. Når du løber, ved du inderst inde, at du er i kontrol over den udmattelse og smerte du mærker. Som sagt er det ikke tilfældet, når du skal føde.

Nu ved jeg meget om muskler. Og jeg er vant til, at træne hårdt og træne mine muskler til udmattelse. Så i teorien giver det så fint mening at vide, at livmoderen er en muskel, og at veer er muskelsammentrækninger. Det kan jeg da forstå. Noget andet er så, at kunne rumme det, når veerne først tager fart.

Flere har også skrevet til mig, at de synes de dårlige historier fylder for meget. At det er de gode historier, der skal have plads. Og er grundlæggende enig – er et meget positivt menneske. Dog er det netop der det kan gå galt. At du bliver skuffet – netop fordi fødslen tog en anden retning end forventet. Som sagt synes jeg vores mål skal være, at slippe kontrollen. Slippe de mange forventninger og primært gå efter målet som må være, at få din baby ud i god behold. Uanset om det er med bedøvelse, sugekop eller kejsersnit. Det synes jeg vil skal overlade til jordemoderen eller lægen, at vurdere.

Jeg havde en meget hurtig naturlig fødsel med mit første barn. Fra jeg var 10 cm åben til hun var ude gik 50 minutter og jeg satte mig op og trak hende selv ud som en helt indianer.

Mødte derfor op med det vildeste overskud til min anden fødsel. Mit andet barn var 1,250 gram større end mit første og sad fast, da han skulle dreje ned i bækkenet. Fra jeg var 10 cm åben til han var ude gik næsten 4 timer og jeg var ikke bedøvet. Kom ind til akut kejsersnit, men han blev taget med sugekop i sidste øjeblik. Lægens vurdering var, at hans hoved havde rykket sig lidt, i det jeg skulle ned fra fødebænken og op operationsbordet, og at det derfor var muligt, at få ham ud med en sugekop. Efterfølgende kom moderkagen ikke ud, og jeg kom i fuld narkose. Da jeg vågnede havde jeg det som om jeg havde fået tæsk både fysisk og psykisk.

Da jeg blev gravid med Lille-Ib, sad den dårlige oplevelse virkelig i mig. Og det råd jeg gerne vil give videre er, at du skal holde fast i, hvordan du har det uanset, hvor tåbeligt dette måtte lyde i andres øre. Den holdning jeg blev mødt med var, at det jo var mange år siden, så det måtte jeg da have glemt. Men NEJ det havde jeg så absolut ikke. Dernæst sagde flere til mig: ” Jamen du er da så sej. Du er da ikke bange”. Men jo det var jeg. Mest af alt, fordi den jordemoder jeg havde til den anden fødsel slet ikke lyttede til mig. Og fordi det hele var ved at gå galt til sidst.

I forbindelse med jordemoder samtalerne i min 3. graviditet holdte jeg fast i min frygt – på en konstruktiv måde. Dvs. jeg havde brug for, at vi talte om det. Og at mine følelser blev taget alvorligt. Hun udarbejdede en udførlig journal, så den jordemoder jeg endte op med på dagen havde kendskab til min forgående fødsel.

Og hvad skete så. Der skete præcis det samme som ved anden fødsel. Et lige så stort drengebarn, der sad fast præcist samme sted og ligesom storebror blev han stående der i næsten 4 timer. Den helt helt store forskel var, at de var opmærksomme på det. De gav mig en epidural. De lyttede og kontrollerede ham løbende, så vi som forældre følte os i trygge hænder. Og derfor var det også en rigtig god oplevelse for både Mor og Far fra start til slut. Da en måling viste, at nu var han stresset stod lægen meget rolig og forklarede om muligheden for kejsersnit eller brug af sugekop. Jeg valgte sugekoppen. Og han kom ud meget hurtigt, da koppen var sat på. Tak for det, for det følelse ikke lige frem behageligt. Men omvendt så fantastisk, at presse ham ud. Brugte alle mine kræfter. Og han kom ud i god behold. Efterfølgende kom moderkagen ikke ud, men det generede mig ikke som sådan. For nu var lille-mand kommet ud. Og han var noget så fin og skøn. Og jeg fik fjernet moderkagen mens Lille-Ib lå hos Far for første gang.

Først lykken hos mig over min lille dreng kom ud. Den meget glade Far og så de meget stolte og glade større søskende. Lille-Ib som skal hedde Sebastian, og hvis Far har forbudt mig, at kalde ham Lille-Ib mere fra nu – samler vores lille familie i en grad jeg slet ikke troede muligt. Han er på alle planer en meget stor gave.

 

 

 

Eksempel på en dags kost i 3. trimester

Her kommer sidste eksempel på, hvordan din kost kan se ud under din graviditet. Dette med en stigning fra 100 til 500 kalorier over de 9 måneder.

Har lavet mange flere eksempler i selve bogen.

Mit klare gode råd er, at du dækker dit øget behov for kalorier ind via rigtig mad. Og ikke via sødesager, hvormed mængden af energi kan blive for stor og mængden af næringsstoffer til dig og din baby bliver for lille.

 

 Dag 1
Morgenmad:2 dl. havregryn kogt til grød m. 1 revet gulerod, 1 æble og hasselnødder el. Mandler.

 

Formiddagssnack1/2 avocado

 

Frokost3 mellem kartofler og 1 rodbede ovnbagt m. Oliven olie og timian, håndfuld frisk spinat, 1 tsk. græskar kerner, 15 gram feta, kylling bryst 105g

 

EftermiddagssnackMüslibolle m. Smør og ost

 

Aftensmad85g Laks, bagt 60 g broccoli, råkost m. 105g Rødkål, 1 gulerod, 1 tsk. ristede sesamfrø

 

Aftensnack 1 dl havregryn med mælk, 2 spsk. Rosiner og et halvt æble
Kalorie total: 2490