Browse Måned

juli 2018

Singlemor eller lykkelig gift – hvad er hårdest, når man er mor?

Det er faktisk et emne, jeg havde skrevet om i min bog. Men jeg valgte at slette det afsnit igen. Jeg tror, at jeg gik for langt i mine personlige kommentarer. Det var under emnet ”Tid” i den del af bogen, der hedder ”Efter fødsel – ni måneder efter”.

Hvis der er noget, man altid har for lidt af, når man lige er blevet mor og måske endda har flere børn i forvejen, så er det tid. Det emne berører jeg selvfølgelig, for hvordan skal man overhovedet nå at få trænet, når man i forvejen har for lidt tid?

Men jeg var gået lidt ud af en tangent, så jeg valgte at slette det efterfølgende. Men jeg synes stadig, det er interessant at betragte problematikken fra flere vinkler. Jeg har en veninde, som har valgt at få et barn alene. Der var nogle andre veninder, som for nylig sagde, at det måtte da godt nok også være hårdt for hende, selv om hun har en au pair. Hvorefter jeg straks udbrød, at det da er nemmere end at være lykkelig gift og have børn.

Det er sådan, at jeg har været alene med mine to store børn i mange år og har været så heldig, at jeg på daværende tidspunkt havde råd til at have en au pair. Jeg har faktisk haft tre, som hver især har været der to år af gangen. Efter det havde jeg en gymnasiepige, som kom eftermiddag og aften to gange om ugen, når jeg var på arbejde. Hun hjalp med indkøb, madlavning og lektier, og hvad der nu ellers var.

Så på alle måder har jeg haft den hjælp, jeg havde brug for. Så den betragtning, jeg kommer med her, handler ikke om at være helt alenemor. For er man alenemor og har råd til at få lidt hjælp, er det faktisk nemmere end at være gift, uanset hvor lykkelig man er. Eller for mit vedkommende blevet. Tredje gang er lykkens gang J

Det er også kommet lidt bag på mig. Jeg er selv vokset op i en kernefamilie, så man kunne måske sige, at nogle af disse ting, burde jeg have set noget før. Men det er kommet lidt bag på mig, hvor meget tid det tager at være familie. For vi laver rigtig mange ting sammen; far, mor og tre børn. Det tager tid og er mega hyggeligt. Når børnene var lagt, plejede jeg at være sindssygt effektiv. Jeg skrev blogindlæg, bøger, ordnede administration af mit firma. Når børnene er lagt nu, så er der voksentid.

Så at have en au pair eller anden form for hjælp er lige som at have en medarbejder, der bor hos en, også selv om jeg synes, jeg har haft en personligt og godt forhold til mine au pair, som også har været glade for at bo hos os. Det er stadig noget med, at man kunne bede dem om at købe ind, tømme opvaskemaskine, stryge Jasmins kjole, eller hvad det nu kunne være.

På den måde er hele ”driften” i det at være familie utrolig effektiv. Den er lige så effektiv, som når man går på arbejde. Og selv om Allan er en virkelig god far og virkelig hjælper til på alle plan, lige så snart han kommer ind af døren, så kan jeg ikke – gudskelov – tale til ham, som jeg kan til mine medarbejdere. Så hele det der med at være familie er en stor organisk masse, der kredser om, hvem der nu kan lave mad i morgen, hvem der har et aftenmøde, hvem tager forældresamtale og så videre. Det er fantastisk og helt klart godt for mine store børn at opleve den dynamiske proces, det er. For de hjælper selvfølgelig også. Jeg har ikke noget negativt at sige om det. Men hele den proces tager bare tid.

Så i takt med, at jeg er blevet lykkeligere i min lille familie, er jeg også blevet mindre effektiv. For man kan ikke styre driften af sin familie på samme måde, som hvis man har en au pair.

I forhold til overskriften om, hvad der er hårdest, er det selvfølgelig subjektivt, hvornår man opfatter noget som hårdt. Det er en følelse, som man ikke kan lave en klar definition af. Jeg kan sige, at jeg som sådan ikke synes, at driften af min familie, da jeg var singlemor, var hård. For jeg vidste, at der ikke var nogen, der kom og hjalp. Mine børn har altid boet 100 procent hos mig, så det var bare at klø på. For jeg vidste, at der ikke kom en mand og hjalp til. Nu er der en mand, og der kan jeg godt tage mig selv i at stoppe op og tænke, hvorfor tager han ikke over? For det havde jeg jo forventet. Og det kan jeg godt smile lidt af. For dengang jeg var alene, havde jeg bare gjort det, men nu forventer jeg, at den anden hjælper. Fordi der er en anden.

Fordi jeg vidste, at der ikke kom nogen anden og hjalp, ud over min familie som kom og hjalp ekstremt meget i perioder, så var det bare at starte lidt fra en ende af. Jeg stillede mig aldrig selv det spørgsmål, om jeg havde det hårdt. For sådan var det bare. Det var min præmis, mit liv. Men jeg glemmer aldrig engang, da Benjamin var to år. Jeg havde hentet ham fra børnehave og havde været oppe om natten og var bare virkelig træt og havde en tung Netto-pose. Jeg bor stadigvæk i samme lejlighed på 5. sal, og jeg måtte tage Benjamin på den ene arm og Netto-posen i den anden, og mens jeg gik op af trappen, græd jeg. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at det var så vildt, at jeg græd ikke, fordi jeg på nogen måde var ked af det, men fordi det var så monster hårdt at gå op af trappen.

Men der er to ting, hvor jeg synes, det er hårdt, når man er singlemor:

Det er, når man bliver så lykkelig, når de små poder tager deres første skridt, eller de kan noget andet nyt. Små børn kan jo nærmest noget nyt hver dag. Eller de kommer hjem fra skole eller børnehave med et eller andet, de selv har lavet. Hvor man bare bliver glad helt ind i rygmarven. Ens hjerte er jo ved at falde ud af halsen, så glad bliver man. At der ikke er nogen til at dele den glæde med en, er hårdt. For man kan have verdens bedste au pair eller barnepige. For man kan ikke købe sig til den kærlighed, man har, når det er ens eget kød og blod.

For mig har det været det allerhårdeste ved at være alene med mine børn. Jeg tænkte ”Gud, hvor ville det have været rart, hvis der sad en ved siden af mig og sagde Nej, hvor er det fantastisk. Hvor er han dygtig, nej hvor er hun sød” .

Den anden ting er opdragelse. Når børnene er umulige, og man skal være i den opdragende rolle. Som det er nu, hvor vi er to voksne, skiftes vi til at tage over. Det med, at der står to voksne og siger, at det der er ikke god adfærd, det er meget bedre, at du gør sådan her, det har mere slagkraft, end når man er alene.

For når man er møgtræt og udkørt og det har været en lortedag, og man har et barn, der overhovedet ikke vil høre efter, og der ikke har en, der kan bakke op (eller man er i tvivl om, man nu opdrager rigtigt) så er det virkelig hårdt.

Så lige meget om du er singlemor eller i et parforhold, kan det være hårdt – og utrolig dejligt.

Bækkenbunden og orgasme

Bækkenbunden er generelt ikke noget, folk elsker at tale og læse om. Af samme grund har jeg sat ordet ”orgasme” ind i overskriften for netop at fange din opmærksomhed! ”Bækkenbund” – det lugter af lige at have født og af ældre damer. Selv de kvinder, som har udfordringer med bækkenbunden, nævner det ikke selv, når de opsøger mig for vejledning, men først når de bliver adspurgt. Jeg spørger alle kvinder, jeg vejleder, om deres bækkenbund er god. Dertil svarer flere: ”Hvad betyder god?” En god bækkenbund kan holde tæt – og drypper altså ikke urin, når man hoster, nyser, hopper eller løber. Derefter spørger jeg til, om de har en god føling med deres bækkenbund. De svarer: ”Hvad betyder en god føling?” En god føling er, at du kan mærke inde i skeden, at du kniber, det vil sige, at du kan mærke, at musklerne i bækkenbunden aktiveres. Virkeligt mange kvinder jeg møder, indrømmer at deres bækkenbund ville have godt af at blive styrket. Ofte trækker de på smilebåndet og siger: ”Ja, det er jo ikke noget jeg normalt taler om.” Selv dem, der svarer ja til, at de kan holde på vandet under nys, hop og løb, svarer nej til, at de kan mærke i skeden, når de kniber. Nu er jeg ikke sexolog, men træner, så mine spørgsmål stopper der. Men næsten hver gang tænker jeg ved mig selv: ”Er denne kvinde i stand til at få en orgasme?”

For det er nu engang sådan, at en velfungerende bækkenbund med god kontrol er lig med øget seksuel nydelse og orgasme. Og alene af den grund undrer det mig virkelig, at bækkenbunden ikke er et mere hypet emne. Alle voksne har sex, og det fylder meget i vores liv og parforhold. Når vi er ophidset, vil bækkenbunden fremme blodtilførslen til kønsorganerne, og under orgasmen vil bækkenbunden lave rytmiske sammentrækninger.

Bækkenbundstræning giver forbedret seksuel funktion.Ferreira, C.H.J. et al., 2015.Does pelvic floor muscle training improve female sexual function? A systematic review.International Urogynecology Journal. Available at:http://link.springer.com/10.1007/s00192-015-2749-y.Bækkenbundstræning giver bedre orgamse.Graber, B. & Kline-Graber, G., 1979. Female orgasm: role of pubococcygeus muscle.The Journal of clinical psychiatry, 40(8), pp.348–351.

Kejsersnit og ondt i ryggen

2 pointer fra mig i feriemode:

  • Hvis du har fået foretaget et kejsersnit, så tjek for arvæv.
  • Hvis du lider af ondt i ryggen så kan årsagen findes andre steder end i selve ryggen. Så ej kun nøjes med at se på ryggen, men se på hele kroppen.

Jeg har en lille interessant historie, jeg gerne vil dele med dig.  Jeg har haft en kvinde på boot camp, som fødte for 37 år siden. Kvinden er i 60’erne og har gennem rigtig mange år lidt af dårlig ryg. Nu er hun færdig med sit boot camp forløb og rygsmerterne er for første gang i 26 år væk.

Da hun kom til mig for 3 måneder siden spurgte jeg hende til, hvor hun havde ondt, hvilke scanninger og behandlinger hun har fået. Konklusionen af scanningerne var at hendes ryg var slidt; hun har arbejdet som pædagog og har løftet rigtig meget. Hun havde mange smerter hver eneste dag og kunne ikke gå særligt langt uden at få mere ondt. Hun fortalte at hun havde prøvet flere former for behandlingsforløb uden succes. Hun forklarede, at det ene sted, hun gik, fik de hende rigtig meget i ekstension, det vil sige, at man ligger på maven og presser op (det hedder også en McKenzie). Det gjorde faktisk smerterne værre, selv om hun fulgte rådene i en længere periode. Så stoppede hun der, da hun ikke syntes, det gav mening.

Så fandt hun gennem sin læge et andet sted, hvor de mente, at det, der var blevet lavet det første sted, var forkert, og at hun tværtimod skulle gå i fleksion, det vil sige at lægge sig på gulvet og lave en maverulning op for at få bevægelighed den vej.

Begge steder har det primært handlet om at lave en masse stræk på hendes ryg for at få smerterne til at forsvinde. Det hjalp ikke.

Så kommer hun til mig, og hun fortæller i lang tid i detaljer om, hvad det er, hun har lavet de andre steder, som ikke har virket. For det er vigtigt for mig, for så skal jeg på ingen måde få hende til at lave noget, der minder om det.

Jeg har et indledende skema, som man udfylder, inden man starter hos mig. Uanset hvor gammel man er skal man som kvinde besvare, om man har født, hvor god bækkenbunden er og så videre. Kvinden har i skemaet besvaret, at hun fødte ved kejsersnit.

Jeg spørger, om der er nogen, der har kigget på hendes kejsersnit. For da jeg spørger, om hun led af dårlig ryg, da hun var ung, fortæller hun, at det gjorde hun ikke. Problemerne med ryggen begyndte stille og roligt et års tid, efter hun havde født. Hvilket efterhånden er mange år siden, men hun har forklaret det med, at hun havde alle de her løft, og der er en læge, der har sagt, at hendes ryg er slidt.

Det er helt normalt, at ryggen bliver slidt, når vi kommer op i årene. Hvis man laver en scanning, og man konkluderer, at ryggen er degenererende, er det ikke unormalt. Men når man ikke arbejder med det fag, jeg gør, er der mange, der bliver bange og sige ”jamen, der stod i konklusionen i scanningerne, at ryggen degenererer”.

Men det er altså helt normalt., hvis du er over 40 år.

Jeg beder kvinden om at tage tøjet af, så jeg kan undersøge arret. Det er en meget slank kvinde. Men selv om hun ikke er overvægtig, sidder der en lille fedtpude fast over kejsersnitsarret. Det vil sige, at der er blevet dannet en masse arvæv, som aldrig nogensinde er blevet løsnet.

Det vil sige, at kvindes stabiliserende system  – det vil sige mavens evne til at holde ryggen – bliver sat ud af funktion. Så nu har jeg modsat de andre steder, hun har gået, sagt, at vi overhovedet ikke strækker i ryggen. Til gengæld løsner vi arvævet manuelt. Det har hun fået gjort hos en af mine medarbejdere, og hun er blevet anvist, hvordan hun skal gøre det derhjemme hver eneste dag. Og så begyndte vi med at kigge på maven og lave lette øvelser for maven. Det er ikke noget med at ligge på maven og lave maverulninger, som vi gjorde i 80’erne og 90’erne. Det er noget med at stå på alle fire, mens ryggen er fuldstændig afslappet, og så få gang i aktiveringen af mavemusklerne. Øvelserne for maven er gradvist gjort hårdere over de 12 uger, og kombineret med et program, der involverer hele kroppen. Og ja, nu her 12 uger efter er smerterne væk.

Så der er to pointer her:

Nogle gange når ryggen gør ondt, skal man arbejde med ryggen, og andre gange skal man faktisk arbejde med maven, da mavens funktion er at holde ryggen.

Og så skal man virkelig holde øje med de der kejsersnitsar. Nu træner jeg rigtig mange, der lige har født, som skal i form efter en fødsel. Og jeg oplever, at når en kvinde har født ved kejsersnit, føler de ikke helt, at der er det samme behov for at gå gennem den der genoptræningsfase, som hvis man har født vaginalt. Jeg tror, at de lidt føler, at når arret er helet, er de ude på den anden side. Hvorimod at når man har født vaginalt, som jeg har tre gange, så har man den der følelse af, at kroppen står åben nedadtil, og det giver helt klart en et behov for og lyst til at starte med de her milde øvelser for at få genoptrænet ”det indre”. Men det er lige så vigtigt, selvfølgelig på en lidt anden måde, at man får reetableret mavens rekrutteringsevner, når man har fået et kejsersnit.

Denne kvinde var ældre, men jeg har også en del yngre, som kommer fire-fem år, efter de har født, og som rent faktisk har haft ondt i ryggen siden, men på ingen måde relaterer det til deres kejsersnit.

Så hvis du har fået kejsersnit og har ondt i ryggen, kan der være en sammenhæng, som du skal være opmærksom på.