Browse Måned

maj 2018

Hvornår må jeg gå i gang med at træne?

Det er også et spørgsmål jeg få rigtig mange gange. Og der er lige så mange myter og holdninger til dette, som til spørgsmålet om du må træne, når du er gravid. Holdningen jeg har mødt er at man skal vente minium 8 uger med at gå i gang. Og min søde sundhedsplejerske sagde det også. Nu må du ikke gå i gang for tidligt. Jeg kan nævne mange andre lande, hvor kvinden arbejder videre lige efter de har født. Det er klart en belastning af føde, men kroppen har også godt af at komme i gang. Det du skal tage hensyn til er din bækkenbund. Så ingen tunge løft eller løbeture i starten. Men igen afhænger dette også af, om og hvad du trænede mens du var gravid. Hvordan din fødsel er gået og om det er din 1. eller 4. fødsel.

Jeg trænede lige op til jeg fødte. Havde en hård fødsel og lå ned de første 14 dage efter. Så var ømheden i bækkenet, dvs. knogleømhed og følelsen af at bækkenledet på skambenet kned mod hianden når jeg gik væk. Og så havde jeg lyst til at gå i gang. Så 3 uger efter jeg havde født var jeg i fitnesscenteret og lavede flere af øvelserne nedenfor. Allan ville gerne træne og Sebastian og jeg tog med. Programmet var slet ikke struktueret eller hårdt, men jeg lavede flere af øvelserne med let vægt for at få bevægelse i kroppen. Og følesen var helt fantastisk for min ryg var stiv som et bræt efter at have ligget ned i 14 dage.

Så du kan godt gå i gang med at bevæge dig og lave øvelser før der er gået 8 uger. Det afhænger helt af dig selv og hvordan din fødsel er gået. Det afgørende er at du mærker efter og tager hensyn til din bækkenbund. Øvelser siddende og liggende er mindre belastende for bækkenbunden end stående, så det er et godt sted at starte.

Fødsler ødelægger bækkenbunden

Dette er ikke en ny artikel men vælger at dele den alligevel. Henviser til Lars Viktrup i min kommende bog og faldt i den forbindelse over denne artikel.

Har listet et par uddrag nedenfor og link til selve artiklen.

“Stress-inkontinens lider en tredjedel af alle kvinder af fem år efter fødslen af deres første barn. Det betyder, at kvinderne har svært ved at holde på vandet, når de er fysisk aktive – altså når de hopper, nyser, hoster eller jogger. Det viser en netop afsluttet ph.d.-afhandling af læge Lars Viktrup.”

“Der er i dag kvinder, som har født normalt, der burde have fået kejsersnit. Omvendt er der også kvinder, som har fået kejsersnit, der burde have født normalt,” siger han.”

“Birthe Bonde vurderer, at omkring 20 procent af alle førstegangsfødende får ødelagt nerverne i bækkenbunden i mindre eller større grad.”

Læs hele artiklen ved at klikke videre HER:

Lad være med at løbe lige efter du har født

Det tager et helt år førend din bækkenbund er kommet sig fuldstændig –  førend bindevævet er rigtig stift igen. Og det tager et halvt år førend det er rigtig godt. Af den grund venter man også med at foretage operationer for opsyning af underlivet før tidligst et halvt år efter fødsel og på Skejby vil de først operere 1 år efter for at være sikker på det holder.Lige efter fødslen er bækkenbund, bindevæv og nerveforsyning til bækkenbunden ikke i god stand, hvilket er den hyppigeste årsat til urininkontinens. Og urininkontinens lige efter en fødsel skal tages meget højtideligt. Forskning viser, at er du ikke tæt 3 måneder efter din fødsel, så er der 91 procent sandsynlighed for at være utæt resten af livet (Lars Viktrup). Derfor skal du passe på ikke at overbelaste bækkenbund, bindevæv og nerveforsyning med løbetræning, men sætte fokus på knibe- og grundøvelser. Samt kombinere det med gåture med din baby og kontrolleret opstrammende øvelser.

Når du lige har født og kroppen skal komme sig herunder ikke mindst bækkenbunden, så vil jeg klart anbefale at holde igen med løbetræningen. Og det er ikke forbi jeg ikke opfordrer dig til ikke at bevæge dig. Du skal bevæge dig hver dag og gerne begynde med opstrammende og styrkende træning, når overskuddet er der. Men det er ikke godt for bækkenbunden at få de mange stød, som den får under løbetræning. Jeg startede med mine knibeøvelser lige efter jeg havde født. Og efter min anden og trejde fødsel havde jeg ret god kontakt fra starten. Og har haft kontinuerlig fokus på at øge min styrke med grundøvelserne og som en del af øvelserne i træningsprogrammet. 7 måneder efter jeg havde født her trejde gang havde jeg en mindre god oplevelse. En af mine løbetrænere var blevet syg og jeg var utagelsesvis nød til at afløse ham for, at folk ikke kom forgæves til træning. Det almindelige løb gik fint. Følte mig stærk nok i bækkenbunden til det almindelig løb. Undervejs laver vi intervalløb og beder deltagerne gå sammen to og to og spurte alt, hvad de kunne. En af de mandelige kunder manglede en makker og jeg sprang selv til. Og konkurrencemenneske som jeg er tænkte jeg ved mig selv, at jeg heller vil give mig selv 110 procent end at lade ham overhale mig. Ingen problemer for mine muskler eller min kondition, men det var det for min bækkenbund. At løbe i medium tempo havde som sagt ikke været noget problem, men at give sig selv til maksimum og lidt mere til var en for stor belastning for min bækkenbund og jeg kunne mærke, jeg ikke kunne holde på urinen. Og i flere dage efter kunne jeg mærke min bækkenbund var svækket. Jeg havde sværer ved at holde tæt. Nu var den spurt ikke et eksempel på mit træningsprogram, men mit arbejde. Men blot for at give et eksempel på, hvad du IKKE skal gøre. Det svækker din bækkenbund, hvis du starter for hårdt ud. Har mødt kvinder, der fortæller de løber med et bind på, forbi de ved de kommer til dryppe, men de forsætter med at løbe alligevel. Igen kan jeg kun sige, at det er decideret dumt, for det gør din i forvejen svage bækkenbund svagere.