Browse Måned

oktober 2017

Derfor hedder min kommende bog ”Ni måneder før, ni måneder efter”.

Jeg har siddet med en veninde i dag, som spurgte mig om titlen på min kommende bog, der handler om graviditet og sundhed, kost og træning efter fødsel.
Selvfølgelig er der de helt åbenlyse argumenter for, hvorfor titlen er ”Ni måneder før, ni måneder efter”. Det faktum, at man er gravid i ni måneder, og også at det tager de fleste kvinder omkring ni måneder til et år at komme tilbage i god form igen, og at man ammer omkring et års tid. Man taler jo også om graviditeten i livmoderen og efter livmoderen, om den løsrivelsesproces der er for moderen, når barnet stopper med at få brystmælk og skal i institution. Hvor man som kvinde også mere og mere begynder at få sin krop tilbage.
Men hvorfor ni måneder før?.
Hvis jeg for eksempel har 100 kvinder nede hos mig til vejledning og træning om krop, bækkenbund, stærk mave, ryg, runde baller og energi og alt det der kan komme i forbindelse med en graviditet, så er der måske to, der er gravide. De andre 98 ønsker vejledning i, hvordan de genvinder deres form efter fødsel.

Jeg vil rigtig gerne motivere flere kvinder til, at træne og bevæge sig, når de er gravide og ej først gå i gang, når de har født. Flere er reelt inaktive under deres graviditet og skal dermed lægge mange kræfter i, at genvinde deres form efter fødslen. Og indsatsen kan med meget meget stor fordel fordeles bedre. Dvs. være jævnt aktiv både før og efter fødslen. Det er meget sundere i stedet for, at skulle starte ud med et benhårdt program efter fødslen fordi man ikke kan forene sig med sin krop. Og det har jeg faktisk en del kvinder der efterspørger. Nemlig, hvordan kan jeg hurtigst genvinde min form. Og det er mens de har et lille barn på armen.

Når man er gravid har man reelt mere tid til sig selv, end når man lige har født. Det føler jeg i hvert fald. Også selv om man har børn i forvejen. For et lillebitte barn kræver en 24 timer i døgnet, og alt andet lige hvis man har et barn, der bare er over et år, så er det barn jo i institution.
Mentalt synes jeg også, at der er noget, der er vigtigere end at rende i fitnesscenter hele tiden lige efter man har født, og det er at være sammen med sit barn, når man lige er blevet mor.

Jeg vil virkelig gøre hvad jeg kan, for at slå et kæmpe slag for, at gravide træner og bevæger sig. Dette fordi det dels giver lang bedre velvære under graviditeten, færre gener og mindre/normal vægtøgning. Dernæst får man det tifoldigt tilbage, når man har født. Hvis man lige havde været stram og fast og havde en god kontrol, så halverer man simpelthen genoptræningstiden af bækkenbund og mave, hvis det ”bare” handler om at genvinde kontakten og stramme op igen, i forhold til at man skal genfinde noget, man ikke har haft i meget lang tid.
Nogle gange så kommer folk til vejledning lige efter de har født deres første barn. Men jeg sidder også med mange kvinder, der har fået to-tre-fire børn, hvor de lige pludselig en dag tænker, at nu er det simpelthen nok. Deres inaktivitet startede under første graviditet og så kom de aldrig rigtig i gang igen førend næste barn meldte sig på banen. Og så går årene og travlheden som børnefamilie gør, at kvinden har svært ved, at få tid til træning. At mange kvinder stopper med at træne er simpelthen så ærgerligt. For det er ikke nødvendigt, medmindre man fejler noget, eller det er en kompliceret graviditet. Og det er de færreste heldigvis. Det er, som om man lader stå til. Man holder op med at bevæge sig og begynder at spise noget andet mad – mange begynder jo mere eller mindre at spise for to.

Når man så har født, skal man indhente alt det, man har forsømt, og det synes jeg som sagt er så ærgerligt, for jeg synes simpelthen, at der er så mange ting, man i forvejen skal som nybagt mor. Så ud over at man står med et nyfødt barn, der ikke sover om natten, bryster, der bløder og måske et andet og tredje barn, som man også skal tage sig af, så har man også en bækkenbund og en mave og en krop generelt, som har været forsømt, og man skal også til at være på diæt og træne overdrevet hårdt for at tabe sig, fordi man har spist for meget i ni måneder. Man vil bare gerne have sin krop tilbage.
Derfor lægger jeg i bogen alt, hvad jeg kan, af god energi og vibrationer for at få kvinder til at bevæge sig, mens de er gravide, for det bliver så meget lettere bagefter.
Du tager mindre på, du kan bedre mærke din krop, dit parforhold kommer hurtigere tilbage på samme spor, hvis du ikke føler dig helt fremmed overfor din krop, fordi du måske for første gang i dit liv sidder og vejer 20 kilo mere, end du plejer.
Det er derfor, jeg lægger så meget vægt på de ni måneder før og ikke kun de ni måneder efter.

I dag har jeg fået trænet, gået 12.124 skridt med uglet hår

I dag har jeg trænet 20 minutters effektiv styrketræning. Gået 12.124 skridt fordelt over dagen. Og netop opdaget at jeg ikke har redt mit hår:)

Har netop børstet tænder og da jeg stod foran spejlet opdagede jeg, at jeg ikke havde fået redt mit hår i morgens. Og vel og mærke slet ikke tænkt over det hele dagen. Det fik mig til at smile.

Vaskede mit hår i morges. Ordnede Sebastian og alle andre ting man nu gør. Og til sidst var Sebastians tålmodighed ikke stor. Han var træt. Og han sover bedst, når jeg går tur med ham i barnevognen. Tog derfor en elastik og satte mit hår op i en knold og glemte helt i farten at rede det. Har vel og mærke også været på job i 2 timer. Ingen har dog kommenteret mit uglet hår.

Nu tænker du måske, hvad har uglet hår med træning at gøre. Og det har det faktisk. Altså ikke lige håret specifikt, men det faktum, at det kan være – dvs. næsten altid er – svært at nå alt det man skal og gerne vil som mor. Og at den eneste løsning er, at gå på kompromis. Ellers lader det sig ganske enkelt ikke gøre, at nå det man gerne vil.

Husker meget tydeligt en episode fra, da min datter var 1,5 år og mine forældre var på besøg. Jeg spurgte min mor om hun kunne holde øje med Jasmin i 30 minutter, for så ville jeg løbe en tur. Min mor så på gulvet og dernæst på mig og spurgte om jeg ikke skulle støvsuge først. Og det er ikke forbi min mor var fanatisk omkring rengøring, men et faktum var at Jasmin havde tabt/smidt en pakke cornflaks på gulvet. Så på min mor og sagde, at den løber ingen steder. At nu måtte cornflaks på gulvet være cornflaks på gulvet. Og nu løb jeg en tur.

Hvis alt omkring dig skal være perfekt førend du træner, så lover jeg dig, at du ikke får trænet. Jeg tilpasser min træning efter mine børn. At det passer ind i deres rytmer, så jeg har mest samvær med dem. At de eksempelvis sover eller har legeaftaler.

Og jeg træner førend, der er styr på mit hjem eller andre ting, der står på to-do-listen. For træner jeg først efter, så er dagen omme. Uanset hvor flittig et menneske man er, så kommer der nyt rod i lejligheden eller flere ting på to-do-listen, der skal ordnes. Det stopper jo aldrig – forstå mig ret.

Har gået rundt om Amalienborg og Kongens Have. I Kongens Have mødte jeg sød ældre dame. Hun var på vej hjem. Hun boede i Nyboder og fortalte hun havde boet i den samme ejendom hele sit liv. Det var en meget sød dame. Og damen sagde jeg så lykkelig ud. Og hun synes min baby var meget sød. Så blev jeg i hvert det lykkeligere. Og ja, med grimt uglet hår:)

Mormorarme, bedre holdning, men også rigtig meget bækkenbund i denne øvelse

Sidder netop og vælger billeder ud til bogen. Der er øvelser for ryg, baller og mave. Og selvfølgelig de specifikke øvelser for bækkenbunden. Målet skal være via de milde lettere øvelser, at få en god kontakt til bækkenbunden, så den kontrol kan indarbejdes i øvelserne, hvormed bækkenbunden bliver stærkere.

Hvis der er en øvelse som skal fremhæves for, at være god for flere ting, så er det øvelsen her på videoen – skulder ekstension i kabel. Ja, som navnet siger, så er det en øvelse for, hvor du bevæger skulderleddet og aktivere dermed din triceps – mormorarmene – og også holdningen idet du aktivere bagsiden af skulderne og øvre ryg.

Dog er øvelsen også eminent til, at aktivere din bækkenbund og mavemuskler. I det du presser armene ned og puster ud, kan du mærke bækkenbunden aktiveres. Puster ud i det armene går ned mod benene og lader maven omfavne ryggen.

Anbefaler denne øvelse både under graviditeten og i efterfødselsprogrammer. Og arbejder med en vægt, der tager udgangspunkt i bækkenbundens styrke. Så selvom du eksempelvis føler dig stærk i armene, så vælg den vægt, der er passende ud fra, hvor stærk din bækkenbund er.

Da jeg lige havde født trænede jeg med 18 kg. Nu hvor det er 6 måneder siden jeg har født træner jeg med 27 kg. Dvs. øvelsen indgår stadig som en fast del af mit program, da jeg synes den er så god til, at styrke både min bækkenbunden og mavemuskler.

https://www.instagram.com/p/BTrGOKRlXJP/?taken-by=lotte_arndal