Singlemor eller lykkelig gift – hvad er hårdest, når man er mor?

Det er faktisk et emne, jeg havde skrevet om i min bog. Men jeg valgte at slette det afsnit igen. Jeg tror, at jeg gik for langt i mine personlige kommentarer. Det var under emnet ”Tid” i den del af bogen, der hedder ”Efter fødsel – ni måneder efter”.

Hvis der er noget, man altid har for lidt af, når man lige er blevet mor og måske endda har flere børn i forvejen, så er det tid. Det emne berører jeg selvfølgelig, for hvordan skal man overhovedet nå at få trænet, når man i forvejen har for lidt tid?

Men jeg var gået lidt ud af en tangent, så jeg valgte at slette det efterfølgende. Men jeg synes stadig, det er interessant at betragte problematikken fra flere vinkler. Jeg har en veninde, som har valgt at få et barn alene. Der var nogle andre veninder, som for nylig sagde, at det måtte da godt nok også være hårdt for hende, selv om hun har en au pair. Hvorefter jeg straks udbrød, at det da er nemmere end at være lykkelig gift og have børn.

Det er sådan, at jeg har været alene med mine to store børn i mange år og har været så heldig, at jeg på daværende tidspunkt havde råd til at have en au pair. Jeg har faktisk haft tre, som hver især har været der to år af gangen. Efter det havde jeg en gymnasiepige, som kom eftermiddag og aften to gange om ugen, når jeg var på arbejde. Hun hjalp med indkøb, madlavning og lektier, og hvad der nu ellers var.

Så på alle måder har jeg haft den hjælp, jeg havde brug for. Så den betragtning, jeg kommer med her, handler ikke om at være helt alenemor. For er man alenemor og har råd til at få lidt hjælp, er det faktisk nemmere end at være gift, uanset hvor lykkelig man er. Eller for mit vedkommende blevet. Tredje gang er lykkens gang J

Det er også kommet lidt bag på mig. Jeg er selv vokset op i en kernefamilie, så man kunne måske sige, at nogle af disse ting, burde jeg have set noget før. Men det er kommet lidt bag på mig, hvor meget tid det tager at være familie. For vi laver rigtig mange ting sammen; far, mor og tre børn. Det tager tid og er mega hyggeligt. Når børnene var lagt, plejede jeg at være sindssygt effektiv. Jeg skrev blogindlæg, bøger, ordnede administration af mit firma. Når børnene er lagt nu, så er der voksentid.

Så at have en au pair eller anden form for hjælp er lige som at have en medarbejder, der bor hos en, også selv om jeg synes, jeg har haft en personligt og godt forhold til mine au pair, som også har været glade for at bo hos os. Det er stadig noget med, at man kunne bede dem om at købe ind, tømme opvaskemaskine, stryge Jasmins kjole, eller hvad det nu kunne være.

På den måde er hele ”driften” i det at være familie utrolig effektiv. Den er lige så effektiv, som når man går på arbejde. Og selv om Allan er en virkelig god far og virkelig hjælper til på alle plan, lige så snart han kommer ind af døren, så kan jeg ikke – gudskelov – tale til ham, som jeg kan til mine medarbejdere. Så hele det der med at være familie er en stor organisk masse, der kredser om, hvem der nu kan lave mad i morgen, hvem der har et aftenmøde, hvem tager forældresamtale og så videre. Det er fantastisk og helt klart godt for mine store børn at opleve den dynamiske proces, det er. For de hjælper selvfølgelig også. Jeg har ikke noget negativt at sige om det. Men hele den proces tager bare tid.

Så i takt med, at jeg er blevet lykkeligere i min lille familie, er jeg også blevet mindre effektiv. For man kan ikke styre driften af sin familie på samme måde, som hvis man har en au pair.

I forhold til overskriften om, hvad der er hårdest, er det selvfølgelig subjektivt, hvornår man opfatter noget som hårdt. Det er en følelse, som man ikke kan lave en klar definition af. Jeg kan sige, at jeg som sådan ikke synes, at driften af min familie, da jeg var singlemor, var hård. For jeg vidste, at der ikke var nogen, der kom og hjalp. Mine børn har altid boet 100 procent hos mig, så det var bare at klø på. For jeg vidste, at der ikke kom en mand og hjalp til. Nu er der en mand, og der kan jeg godt tage mig selv i at stoppe op og tænke, hvorfor tager han ikke over? For det havde jeg jo forventet. Og det kan jeg godt smile lidt af. For dengang jeg var alene, havde jeg bare gjort det, men nu forventer jeg, at den anden hjælper. Fordi der er en anden.

Fordi jeg vidste, at der ikke kom nogen anden og hjalp, ud over min familie som kom og hjalp ekstremt meget i perioder, så var det bare at starte lidt fra en ende af. Jeg stillede mig aldrig selv det spørgsmål, om jeg havde det hårdt. For sådan var det bare. Det var min præmis, mit liv. Men jeg glemmer aldrig engang, da Benjamin var to år. Jeg havde hentet ham fra børnehave og havde været oppe om natten og var bare virkelig træt og havde en tung Netto-pose. Jeg bor stadigvæk i samme lejlighed på 5. sal, og jeg måtte tage Benjamin på den ene arm og Netto-posen i den anden, og mens jeg gik op af trappen, græd jeg. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at det var så vildt, at jeg græd ikke, fordi jeg på nogen måde var ked af det, men fordi det var så monster hårdt at gå op af trappen.

Men der er to ting, hvor jeg synes, det er hårdt, når man er singlemor:

Det er, når man bliver så lykkelig, når de små poder tager deres første skridt, eller de kan noget andet nyt. Små børn kan jo nærmest noget nyt hver dag. Eller de kommer hjem fra skole eller børnehave med et eller andet, de selv har lavet. Hvor man bare bliver glad helt ind i rygmarven. Ens hjerte er jo ved at falde ud af halsen, så glad bliver man. At der ikke er nogen til at dele den glæde med en, er hårdt. For man kan have verdens bedste au pair eller barnepige. For man kan ikke købe sig til den kærlighed, man har, når det er ens eget kød og blod.

For mig har det været det allerhårdeste ved at være alene med mine børn. Jeg tænkte ”Gud, hvor ville det have været rart, hvis der sad en ved siden af mig og sagde Nej, hvor er det fantastisk. Hvor er han dygtig, nej hvor er hun sød” .

Den anden ting er opdragelse. Når børnene er umulige, og man skal være i den opdragende rolle. Som det er nu, hvor vi er to voksne, skiftes vi til at tage over. Det med, at der står to voksne og siger, at det der er ikke god adfærd, det er meget bedre, at du gør sådan her, det har mere slagkraft, end når man er alene.

For når man er møgtræt og udkørt og det har været en lortedag, og man har et barn, der overhovedet ikke vil høre efter, og der ikke har en, der kan bakke op (eller man er i tvivl om, man nu opdrager rigtigt) så er det virkelig hårdt.

Så lige meget om du er singlemor eller i et parforhold, kan det være hårdt – og utrolig dejligt.

Bækkenbunden og orgasme

Bækkenbunden er generelt ikke noget, folk elsker at tale og læse om. Af samme grund har jeg sat ordet ”orgasme” ind i overskriften for netop at fange din opmærksomhed! ”Bækkenbund” – det lugter af lige at have født og af ældre damer. Selv de kvinder, som har udfordringer med bækkenbunden, nævner det ikke selv, når de opsøger mig for vejledning, men først når de bliver adspurgt. Jeg spørger alle kvinder, jeg vejleder, om deres bækkenbund er god. Dertil svarer flere: ”Hvad betyder god?” En god bækkenbund kan holde tæt – og drypper altså ikke urin, når man hoster, nyser, hopper eller løber. Derefter spørger jeg til, om de har en god føling med deres bækkenbund. De svarer: ”Hvad betyder en god føling?” En god føling er, at du kan mærke inde i skeden, at du kniber, det vil sige, at du kan mærke, at musklerne i bækkenbunden aktiveres. Virkeligt mange kvinder jeg møder, indrømmer at deres bækkenbund ville have godt af at blive styrket. Ofte trækker de på smilebåndet og siger: ”Ja, det er jo ikke noget jeg normalt taler om.” Selv dem, der svarer ja til, at de kan holde på vandet under nys, hop og løb, svarer nej til, at de kan mærke i skeden, når de kniber. Nu er jeg ikke sexolog, men træner, så mine spørgsmål stopper der. Men næsten hver gang tænker jeg ved mig selv: ”Er denne kvinde i stand til at få en orgasme?”

For det er nu engang sådan, at en velfungerende bækkenbund med god kontrol er lig med øget seksuel nydelse og orgasme. Og alene af den grund undrer det mig virkelig, at bækkenbunden ikke er et mere hypet emne. Alle voksne har sex, og det fylder meget i vores liv og parforhold. Når vi er ophidset, vil bækkenbunden fremme blodtilførslen til kønsorganerne, og under orgasmen vil bækkenbunden lave rytmiske sammentrækninger.

Bækkenbundstræning giver forbedret seksuel funktion.Ferreira, C.H.J. et al., 2015.Does pelvic floor muscle training improve female sexual function? A systematic review.International Urogynecology Journal. Available at:http://link.springer.com/10.1007/s00192-015-2749-y.Bækkenbundstræning giver bedre orgamse.Graber, B. & Kline-Graber, G., 1979. Female orgasm: role of pubococcygeus muscle.The Journal of clinical psychiatry, 40(8), pp.348–351.

Kejsersnit og ondt i ryggen

2 pointer fra mig i feriemode:

  • Hvis du har fået foretaget et kejsersnit, så tjek for arvæv.
  • Hvis du lider af ondt i ryggen så kan årsagen findes andre steder end i selve ryggen. Så ej kun nøjes med at se på ryggen, men se på hele kroppen.

Jeg har en lille interessant historie, jeg gerne vil dele med dig.  Jeg har haft en kvinde på boot camp, som fødte for 37 år siden. Kvinden er i 60’erne og har gennem rigtig mange år lidt af dårlig ryg. Nu er hun færdig med sit boot camp forløb og rygsmerterne er for første gang i 26 år væk.

Da hun kom til mig for 3 måneder siden spurgte jeg hende til, hvor hun havde ondt, hvilke scanninger og behandlinger hun har fået. Konklusionen af scanningerne var at hendes ryg var slidt; hun har arbejdet som pædagog og har løftet rigtig meget. Hun havde mange smerter hver eneste dag og kunne ikke gå særligt langt uden at få mere ondt. Hun fortalte at hun havde prøvet flere former for behandlingsforløb uden succes. Hun forklarede, at det ene sted, hun gik, fik de hende rigtig meget i ekstension, det vil sige, at man ligger på maven og presser op (det hedder også en McKenzie). Det gjorde faktisk smerterne værre, selv om hun fulgte rådene i en længere periode. Så stoppede hun der, da hun ikke syntes, det gav mening.

Så fandt hun gennem sin læge et andet sted, hvor de mente, at det, der var blevet lavet det første sted, var forkert, og at hun tværtimod skulle gå i fleksion, det vil sige at lægge sig på gulvet og lave en maverulning op for at få bevægelighed den vej.

Begge steder har det primært handlet om at lave en masse stræk på hendes ryg for at få smerterne til at forsvinde. Det hjalp ikke.

Så kommer hun til mig, og hun fortæller i lang tid i detaljer om, hvad det er, hun har lavet de andre steder, som ikke har virket. For det er vigtigt for mig, for så skal jeg på ingen måde få hende til at lave noget, der minder om det.

Jeg har et indledende skema, som man udfylder, inden man starter hos mig. Uanset hvor gammel man er skal man som kvinde besvare, om man har født, hvor god bækkenbunden er og så videre. Kvinden har i skemaet besvaret, at hun fødte ved kejsersnit.

Jeg spørger, om der er nogen, der har kigget på hendes kejsersnit. For da jeg spørger, om hun led af dårlig ryg, da hun var ung, fortæller hun, at det gjorde hun ikke. Problemerne med ryggen begyndte stille og roligt et års tid, efter hun havde født. Hvilket efterhånden er mange år siden, men hun har forklaret det med, at hun havde alle de her løft, og der er en læge, der har sagt, at hendes ryg er slidt.

Det er helt normalt, at ryggen bliver slidt, når vi kommer op i årene. Hvis man laver en scanning, og man konkluderer, at ryggen er degenererende, er det ikke unormalt. Men når man ikke arbejder med det fag, jeg gør, er der mange, der bliver bange og sige ”jamen, der stod i konklusionen i scanningerne, at ryggen degenererer”.

Men det er altså helt normalt., hvis du er over 40 år.

Jeg beder kvinden om at tage tøjet af, så jeg kan undersøge arret. Det er en meget slank kvinde. Men selv om hun ikke er overvægtig, sidder der en lille fedtpude fast over kejsersnitsarret. Det vil sige, at der er blevet dannet en masse arvæv, som aldrig nogensinde er blevet løsnet.

Det vil sige, at kvindes stabiliserende system  – det vil sige mavens evne til at holde ryggen – bliver sat ud af funktion. Så nu har jeg modsat de andre steder, hun har gået, sagt, at vi overhovedet ikke strækker i ryggen. Til gengæld løsner vi arvævet manuelt. Det har hun fået gjort hos en af mine medarbejdere, og hun er blevet anvist, hvordan hun skal gøre det derhjemme hver eneste dag. Og så begyndte vi med at kigge på maven og lave lette øvelser for maven. Det er ikke noget med at ligge på maven og lave maverulninger, som vi gjorde i 80’erne og 90’erne. Det er noget med at stå på alle fire, mens ryggen er fuldstændig afslappet, og så få gang i aktiveringen af mavemusklerne. Øvelserne for maven er gradvist gjort hårdere over de 12 uger, og kombineret med et program, der involverer hele kroppen. Og ja, nu her 12 uger efter er smerterne væk.

Så der er to pointer her:

Nogle gange når ryggen gør ondt, skal man arbejde med ryggen, og andre gange skal man faktisk arbejde med maven, da mavens funktion er at holde ryggen.

Og så skal man virkelig holde øje med de der kejsersnitsar. Nu træner jeg rigtig mange, der lige har født, som skal i form efter en fødsel. Og jeg oplever, at når en kvinde har født ved kejsersnit, føler de ikke helt, at der er det samme behov for at gå gennem den der genoptræningsfase, som hvis man har født vaginalt. Jeg tror, at de lidt føler, at når arret er helet, er de ude på den anden side. Hvorimod at når man har født vaginalt, som jeg har tre gange, så har man den der følelse af, at kroppen står åben nedadtil, og det giver helt klart en et behov for og lyst til at starte med de her milde øvelser for at få genoptrænet ”det indre”. Men det er lige så vigtigt, selvfølgelig på en lidt anden måde, at man får reetableret mavens rekrutteringsevner, når man har fået et kejsersnit.

Denne kvinde var ældre, men jeg har også en del yngre, som kommer fire-fem år, efter de har født, og som rent faktisk har haft ondt i ryggen siden, men på ingen måde relaterer det til deres kejsersnit.

Så hvis du har fået kejsersnit og har ondt i ryggen, kan der være en sammenhæng, som du skal være opmærksom på.

Behøver jeg at lave aktiveringsøvelser for bækkenbund og mave, hvis jeg har fået kejsersnit?

Ikke kun en vaginal fødsel, men også selve graviditeten med den øgede tyngde på bækkenbunden kan lede til en svag bækkenbund. Så selvom du har fået kejsersnit, skal bækkenbunden stadig have opmærksomhed. Jeg har haft flere kvinder i mine hænder, der efter tvillingegraviditeter og en stor vægtøgning har haft udfordringer med at holde på vandet, selvom børnene blev taget ved kejsersnit. Jeg oplever ofte kvinder, der har fået kejsersnit, som får udfordringer med ryggen – igen fordi de ikke føler samme behov for genoptræning som efter en vaginal fødsel. Nu har jeg født vaginalt alle tre gange, og følelsen af, at kroppen ”står åben” forneden giver et helt naturligt incitament til at gå i gang med genoptræningen. De kvinder, jeg vejleder, som har fået kejsersnit, beskriver, at arret i ugerne efter kan gøre ondt, hvorfor de af gode grunde ikke påbegynder aktiveringsøvelserne for maven. Og når arret så er helet fint op, så kan udfordringen være, at der dannes arvæv. Arvæv er når arret hænger fast i bindevævet. Det ses ofte ved, at huden og fedtet over arret ligesom falder udover. Dette ser jeg også hos slanke kvinder. Et kejsersnit er et kirurgisk indgreb, som vil kunne danne arvæv. Arvævsdannelse kan resultere i mindre fleksibilitet, dårligere rekrutteringsevne og dermed mindre kraft i musklen. Har du fået kejsersnit, skal du holde øje med, om dit ar er rødt, hævet og gør ondt ved berøring. Og om det føles eller ser ud, som om det sidder fast i bindevævet og ikke bare er en streg i/på selve huden, der flytter sig med, når du bevæger dig og bruger dine mavemuskler. Er du det mindste i tvivl, så få din læge til at tjekke dit ar, når du er til 8-ugersundersøgelse, eller når din baby skal vaccineres. Så slår du to fluer med et smæk.

Grunden til, at det er relevant er at tjekke arret, er, at det kan reducere din evne til at rekruttere, det vil sige fange dine mavemuskler, hvilket på sigt kan lede til lændesmerter, fordi musklen ikke kan udføre sit stabiliserende arbejde i at holde din ryg. Det kan blive sværere for dig at træne din mave så pæn og flad, som før du blev gravid. Så der er flere gode grunde til at sikre sig, at du ikke har dannet arvæv, når du har fået kejsersnit, og til at tage fat på de grundøvelser, der har til formål at lade dig genvinde kontrollen over musklerne, ligesom hvis du havde født vaginalt.

Hvornår må jeg gå i gang med at træne?

Det er også et spørgsmål jeg få rigtig mange gange. Og der er lige så mange myter og holdninger til dette, som til spørgsmålet om du må træne, når du er gravid. Holdningen jeg har mødt er at man skal vente minium 8 uger med at gå i gang. Og min søde sundhedsplejerske sagde det også. Nu må du ikke gå i gang for tidligt. Jeg kan nævne mange andre lande, hvor kvinden arbejder videre lige efter de har født. Det er klart en belastning af føde, men kroppen har også godt af at komme i gang. Det du skal tage hensyn til er din bækkenbund. Så ingen tunge løft eller løbeture i starten. Men igen afhænger dette også af, om og hvad du trænede mens du var gravid. Hvordan din fødsel er gået og om det er din 1. eller 4. fødsel.

Jeg trænede lige op til jeg fødte. Havde en hård fødsel og lå ned de første 14 dage efter. Så var ømheden i bækkenet, dvs. knogleømhed og følelsen af at bækkenledet på skambenet kned mod hianden når jeg gik væk. Og så havde jeg lyst til at gå i gang. Så 3 uger efter jeg havde født var jeg i fitnesscenteret og lavede flere af øvelserne nedenfor. Allan ville gerne træne og Sebastian og jeg tog med. Programmet var slet ikke struktueret eller hårdt, men jeg lavede flere af øvelserne med let vægt for at få bevægelse i kroppen. Og følesen var helt fantastisk for min ryg var stiv som et bræt efter at have ligget ned i 14 dage.

Så du kan godt gå i gang med at bevæge dig og lave øvelser før der er gået 8 uger. Det afhænger helt af dig selv og hvordan din fødsel er gået. Det afgørende er at du mærker efter og tager hensyn til din bækkenbund. Øvelser siddende og liggende er mindre belastende for bækkenbunden end stående, så det er et godt sted at starte.

Fødsler ødelægger bækkenbunden

Dette er ikke en ny artikel men vælger at dele den alligevel. Henviser til Lars Viktrup i min kommende bog og faldt i den forbindelse over denne artikel.

Har listet et par uddrag nedenfor og link til selve artiklen.

“Stress-inkontinens lider en tredjedel af alle kvinder af fem år efter fødslen af deres første barn. Det betyder, at kvinderne har svært ved at holde på vandet, når de er fysisk aktive – altså når de hopper, nyser, hoster eller jogger. Det viser en netop afsluttet ph.d.-afhandling af læge Lars Viktrup.”

“Der er i dag kvinder, som har født normalt, der burde have fået kejsersnit. Omvendt er der også kvinder, som har fået kejsersnit, der burde have født normalt,” siger han.”

“Birthe Bonde vurderer, at omkring 20 procent af alle førstegangsfødende får ødelagt nerverne i bækkenbunden i mindre eller større grad.”

Læs hele artiklen ved at klikke videre HER:

Lad være med at løbe lige efter du har født

Det tager et helt år førend din bækkenbund er kommet sig fuldstændig –  førend bindevævet er rigtig stift igen. Og det tager et halvt år førend det er rigtig godt. Af den grund venter man også med at foretage operationer for opsyning af underlivet før tidligst et halvt år efter fødsel og på Skejby vil de først operere 1 år efter for at være sikker på det holder.Lige efter fødslen er bækkenbund, bindevæv og nerveforsyning til bækkenbunden ikke i god stand, hvilket er den hyppigeste årsat til urininkontinens. Og urininkontinens lige efter en fødsel skal tages meget højtideligt. Forskning viser, at er du ikke tæt 3 måneder efter din fødsel, så er der 91 procent sandsynlighed for at være utæt resten af livet (Lars Viktrup). Derfor skal du passe på ikke at overbelaste bækkenbund, bindevæv og nerveforsyning med løbetræning, men sætte fokus på knibe- og grundøvelser. Samt kombinere det med gåture med din baby og kontrolleret opstrammende øvelser.

Når du lige har født og kroppen skal komme sig herunder ikke mindst bækkenbunden, så vil jeg klart anbefale at holde igen med løbetræningen. Og det er ikke forbi jeg ikke opfordrer dig til ikke at bevæge dig. Du skal bevæge dig hver dag og gerne begynde med opstrammende og styrkende træning, når overskuddet er der. Men det er ikke godt for bækkenbunden at få de mange stød, som den får under løbetræning. Jeg startede med mine knibeøvelser lige efter jeg havde født. Og efter min anden og trejde fødsel havde jeg ret god kontakt fra starten. Og har haft kontinuerlig fokus på at øge min styrke med grundøvelserne og som en del af øvelserne i træningsprogrammet. 7 måneder efter jeg havde født her trejde gang havde jeg en mindre god oplevelse. En af mine løbetrænere var blevet syg og jeg var utagelsesvis nød til at afløse ham for, at folk ikke kom forgæves til træning. Det almindelige løb gik fint. Følte mig stærk nok i bækkenbunden til det almindelig løb. Undervejs laver vi intervalløb og beder deltagerne gå sammen to og to og spurte alt, hvad de kunne. En af de mandelige kunder manglede en makker og jeg sprang selv til. Og konkurrencemenneske som jeg er tænkte jeg ved mig selv, at jeg heller vil give mig selv 110 procent end at lade ham overhale mig. Ingen problemer for mine muskler eller min kondition, men det var det for min bækkenbund. At løbe i medium tempo havde som sagt ikke været noget problem, men at give sig selv til maksimum og lidt mere til var en for stor belastning for min bækkenbund og jeg kunne mærke, jeg ikke kunne holde på urinen. Og i flere dage efter kunne jeg mærke min bækkenbund var svækket. Jeg havde sværer ved at holde tæt. Nu var den spurt ikke et eksempel på mit træningsprogram, men mit arbejde. Men blot for at give et eksempel på, hvad du IKKE skal gøre. Det svækker din bækkenbund, hvis du starter for hårdt ud. Har mødt kvinder, der fortæller de løber med et bind på, forbi de ved de kommer til dryppe, men de forsætter med at løbe alligevel. Igen kan jeg kun sige, at det er decideret dumt, for det gør din i forvejen svage bækkenbund svagere.

Knibeøvelser er ikke kun for kvinder – læs med her

Sidder og knokler løs på gravid og efterfødselsbogen og rydder i den forbindelse op i kilder og undersøgelser jeg henviser til i bogen og faldt lige over denne her, som jeg ikke bruger i bogen, men som jeg lige vil dele med dig her en lørdag eftermiddag. Undersøgelsen vil kunne overbevise dig om, at du med fordel kan inddrage din mand i din træning af bækkenbunden:)

Vidste du at blev knibeøvelser opfundet som metode til at reducere hæmorider hos mænd. Først senere blev knibeøvelser indført hos kvinder som teknik til at genvinde styrke i bækkenbunden efter fødslen.

Målet med undersøgelsen er at vurdere patienter med tidlig sædafgang, der har gennemgået en behandling der involvere 1)bevidstheden om bækkenbundens muskler 2) at lære timingen af udførelse og opretholdelse af sammentrækningen af bækkenbundsmusklerne og fornemmelsen af præorgasmisk fase 3)bækkenbunds reahabilitering.

78 patienter deltog, og alle med livslang præ af for tidlig sædafgang. Patienterne blev informeret om bækkenbundens rolle, de blev undervist i at udføre og vedligeholde kontraktionen i bækkenbunden.

Dette for at forbedre bevidsthenden og udholdendheden i bækkenbundsmuskulaturen.

Patienterne blev behandlet med rehabilitering af bækkenbunden, hovedsagtligt biofeedback, derudover også bækkenbundsøvelser og i nogle tilfælde elektrostimulation.

Træningen stod på i 2-6 måneder og 54% gennemførte.

Disse patienter lærte at kunne udskyde erektionsrefleksen og en gruppe på 26 patienterer steg fra at kunne holde den på 2 min til 10 min. De bedste resultater forekom hos patienter i halderenden under 35 år, hvor der var en framgang på 65%.

Pera, G. La, 2014. Awareness and timing of pelvic floor muscle contraction , pelvic exercises and rehabilitation of pelvic floor in lifelong premature ejaculation : 5 years experience. , pp.123–125.

Vægttab og amning

Lige efter fødslen anbefales det, at have et let energioverskud til amningen er etableres. Ikke et stort energioverskud, hvilket ikke leder til en større produktion, men et let energioverskud. Dvs. at indtil du har etableret amningen, skal du spise lidt flere kalorier end du forbrænder. Herunder skal det også nævnes, at mælkeproduktionen også er påvirkelig af stress-hormon, amme teknik mm, så der er flere faktorer, der spiller ind på en veletableret amning end energiindtaget alene. Når amningen er etableret rådes ej heller til stort energioverskud. Det er på ingen måde nødvendigt. Barnet tager, hvad der er brug for og morens depoter tæres. Som vi netop ser som eksempelvis på det afrikanske kontinent, hvor kvinderne er i stand til, at amme deres børn selvom de er undervægtige.

Når amningen er etableret kan du godt spise mindre end du forbrænder. Og her anbefaler jeg ikke, at du begynder på en faste kur, men at du spiser helt almindelig mad i fornuftige mængder. Og helt konkret anbefaler jeg, at du skaber et kalorieunderskud på ca. 500 kalorier. Alt efter hvor aktiv du er og hvor meget du vejer. Jo mere du vejer jo mere forbrænder du under bevægelse, da det koster energi, at bære kroppen rundt. Også selv om det er fedt. Mange tror kun, det kun koster kalorier, at bære kroppen under aktivitet, hvis det er muskler, men det er den total vægt, der er bestemmende for, hvor meget du forbrænder.

Har fundet en interessant undersøgelse foretaget på 40 kvinder om netop dette emne. Overvægtige kvinder med for højt BMI blev delt op i to grupper. Begge grupper fulgte et 10 ugers kostprogram med restriktiv kalorieindtag på 500 kalorier per dag (ingen under 1.800 kalorier per dag). Den ene gruppe fulgte primært kostplanen og måtte ikke træne mere end en gang om ugen. Og den anden gruppe trænede 4 gange om ugen i 45 minutter på løbebånd med en intensitet med op til 85 procent af deres maksimum. Konklusionen var, at kvinderne der både holdt kosten og trænede tabte flest kilo og i sammenligning med kontrolgruppen, der kun holdte madplanen, var der ingen forskel i vægtstigningen hos børnene. Konklusionen er således, at en mindre kalorierestriktion kombineret med træning ikke ser ud til, at nedsætte mælkeproduktionen.

”The Effect of Weight Loss in Overweight, Lactating Women on the Growth of Their Infants”, Cheryl A. Lovelady, Ph.D., Kimberly E. Garner, M.S., Kerri L. Moreno, M.S., and John P. Williams, M.S. Februar 17, 2000. New England Journal of Medicine 2000; 342:449-453